|
Nu er det altså nok.
Jeg klager sgu til Svend Auken.
Stop så det der vintermiljøpjat,- lad os så få noget forår.
Jeg er møgsur over nuværende vejr. Det ligner ikke noget. Vinter i
marts. Uhørt.
I øjeblikket er vandtemperaturen i Kattegat og Århus Bugt omkring 0
grader. Dette sammenholdt med 2-5 grader frost gør det ikke muligt at
windsurfe. I hvert tilfælde ikke for mig.
Chillfaktor: I øjeblikket er det minus 2 grader udenfor, dette kombineret
med vind på 6m/s giver en
chillfaktor på: -13!!
Hertil kommer vandtemperaturen på ca. 0 grader. Nu har jeg ikke den
store erfaring i sejlads med surfboards under disse betingelser,- men jeg
ved at hurtigfærger som jeg jo har min daglige gang i,- har meget store
problemer med overisning, og vi under alle havneophold kæmper med at holde
isen nede.
Jeg forestiller mig at en rig der bliver dyppet i vandet, for derefter
at blive holdt oppe i vinden, evt. genererer en hastighed på omkring 30 km/t
vil blive overiset ganske hurtigt.
Dertil kommer selvfølgelig spørgsmålet omkring hvordan udstyret reagerer
under disse forhold.
Normalt vil de fleste materialer jo blive noget stive,- hvilket mig bekendt
ikke er nogen umiddelbar fordel for en carbonmast, uden at vide det, vil
monofilm i sejlet sikkert blive noget skørt osv. Hvordan disse forhold
virker på en surfer, kommer der is på dragten, fryser de små hår i næsen
fast osv. Jeg ved det ikke.
Endelig er der jo også spørgsmålet om det overhovedet er forsvarligt at gå
på vandet under disse forhold? Eller er det sjovt?
Jeg savner jo i den grad at prøve mit udstyr- rent faktisk overvejer
jeg at iføre mig min nye dragt, og sætte mig bag tvét og studere nogen
gamle Peter Hart videoer.
Må med skam tilstå at jeg ikke ejer en eneste surf video eller DVD ud over
Mr. Hart.
Ingen gang et PS2 windsurfingspil findes i huset. Det kunne jo nok også
være lige meget, for husets yngste beboer tæsker mig alligevel overlegent
i alle spil,- faktisk er jeg gået i stå i et spil der påstår at være for
7´årige og opefter.
Jeg får bask af en væmmelig robot,- til stor morskab for hunden og ungen.
Ja, den vinter vil ingen ende tage.
På et tidspunkt kommer man vel så langt ud, at man efterligner denne
herre:
Dog
vil naboerne nok kigge lidt,- men hvis det her møgvejr fortsætter vil jeg
overveje at slæbe surferen op på garagetaget og springe ud derfra,- bare
for lirens skyld.
060305 |