![]() |
||||||||||||||||||
skrevet den:28-08-2007 Nu er det altså surt.....Ikke at kunne komme på vandet. Rent undtagelsvis har vi på denne tid fornuftige temp, og ikke engang vandet er for alvor koldt. Men nej. På denne årstid er det jo sådan for de fleste, at når man kommer hjem fra job, er det ved at blive mørkt, og derfor kan man kun surfe i weekenden. Ja, god dav mand økseskaft,- hvad hjælper det lige når det nu også er lykkedes mig at skulle arbejde i weekenderne. Nå ja, så har du vel fri på hverdage,- næææ, faktisk ikke. Ind i mellem har jeg jo selvfølgelig et par timer til overs, men så blæser det for meget til at jeg tør sejle alene, eller også finder jeg en ny undskyldning for ikke at komme afsted. Det er faktisk lidt irriterende, for vejret er faktisk ganske fornuftigt i øjeblikket, bortset fra at det blæser lige voldsomt i øjeblikket. Helt objektivt set, er dette efterår og vinter jo nok noget af det
varmeste vi har oplevet meget længe, og jeg fornemmer da også at der
stadig er en del der er aktive. Hvad med jer andre, er I stadig aktive, eller er I også trukket i læ bag brændeovnen? For et par dage siden beklagede jeg mig over at jeg ikke savnede det....nu savner jeg det, men kan ikke,- det er sgu da vildt frustrerende. |
||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007