Home     Bensen     Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den:28-08-2007

Nu klør det for alvor

Uhadada, nu klør det rigtigt, surferne begynder så småt at komme ud af deres indelukkede huler, strækker sig og misser mod himlen, klør sig i skridtet, fiser lidt usikkert,  snuser til vinden.....jo der er noget i gærde.

Og heldigvis.

Her i Århus lover de omkring 8 grader, solskin og svage vinde....nuser. Man kan på forum (især på denne side) se de første spæde henvendelser omkring begynderudstyr, drager, master osv....alt sammen udtryk for at surferne er ved at få det ulidelige vintertraume ud af kroppen.
Så se bare at få pudset surfskoene, strøget våddragten og efterpoleret boardet, for det er nu det rykker.

Nu har jeg jo (i teorien) sejlet igennem i år, men alligevel glæder jeg mig også som en lille dreng på den første alvorlige date.........lykkes det denne gang (at komme  på vandet)??

Det jeg især glæder mig til, er at sejle uden de elendige handsker og at alt grejet ikke er koldt og fugtigt. Tænk bare når solen kommer, man kan stå og kloge på stranden uden at være iført mere eller mindre fantasiforladte vinterbeklædninger og knoklefryse.............lige som en skråt indsparket bemærkning......her på Åkrogen hvor jeg endnu jagter sten og hundelorte, har vi i løbet af vinteren indført en uofficiel konkurrence i alternativ hovedbeklædning,  og jeg kan love for at der ikke er den hue eller læderbør der ikke har været præsenteret. Faktisk tror jeg,  at vi har lavet en stille protest mod kvinder, og alle fundet vores bedste og ædleste hovedbeklædninger frem,-  dem der,  I ved,  vi alle har lovet vores kvinder at vi har smidt væk for 73 år siden,--- og med hovedet på blokken fortalt, at vi ikke selv har købt dem, men arvet fra en gammel onkel i Lappland.!!

Men det at man kan sejle uden handsker, at det hele ikke er koldt og tungt, at det værste mudder er væk, at man ikke skal vade i vandpytter, og at solen skinner.
Høøøj hvor jeg glæder mig.

Nu har jeg jo et nyt board liggende, samt faktisk også et helt nyt sejl, min arbejdssituation er under bedring, så jeg glæder mig helt vildt, jeg kan faktisk ikke huske at jeg har været så sulten i mange år.
Mærkeligt er det jo, set i lyset af en meget fornuftig vinter med passende temp, når det nu skal være vinter.

Så gutter, ud at pudse boardet, vande sejlet, stryge våddragten og pudse surfskoene....ny rykker det for alvor.


Og, en opfordring til jer,- smid en beskrivelse på forum om hvor og med hvad I har sejlet,-   vi er alle så spændte på denne weekend.

Med ønsket om hue og handskefri surf .

Sidst op

dateret 19-12-2007