skrevet den 30-03-2010

 

Ny GPS

 

 

Har i dag bestilt en ny GPS. En lidt anderledes slags en de Garmin jeg hidtil har benyttet.

Min Forerunner 205 er jeg såmænd udmærket tilfreds med, men den er lidt stor at have om håndleddet, og når jeg smider den i vesten kommer jeg ofte til at slukke den. Og så måler den jo slet ikke den rigtige hastighed vel?

Når jeg lige har haft en tur med overlydsfart, så påstår den uden at rødme at jeg kun har sejlet 38 km/t. Det kan vi jo ikke have.

 

Jeg faldt over en lidt anden slags, der er lavet primært til speedsurf, dvs at fokus er hovedsagelig på fart og diverse runs.

Som jeg har forstået det, logger den de forskellige runs, og man kan umiddelbart sammenligne en bestemt strækning på hvert løb. Det er en mulighed jeg ikke rigtigt har i øjeblikket, med mindre jeg smider det hele i min pc og gennemsejler strækningerne flere gange.

Ved slet ikke hvordan jeg har kunne leve uden den slags, og der er jo ikke tvivl om at jeg kommer til at sejler meget hurtigere fremover.

 

Se her:

GT31 - Speedsailing

GT31 er ideel til alt slags vandsport.

Speed/trip mode giver "live" hastighed, gennemsnitshastighed, bedste max. hastighed og bedste 10 sek. hastighed. Speed/trip mode gemmer også positioner så man efterfølgende kan se sin rute på google earth.

Navigation mode giver afstand og tid til næste waypoint, gennemsnitshastighed, max. hastighed, tilbagelagt afstand, afgangstidspunkt samt kompasfunktion.

Genien er nem at koble op til en computer med det medfølgende usb kabel. Kan med et 2.3Volts SD memory kort lagre helt op til 20.000 positioner

 

 

Set til 1200 kr incl aquapack til at spænde på armen hos. http://www.sxgps.dk/

 

Til orientering koster en tilsvarende aquapack ca 300 kr, så selve GPS er ikke dyr. Om jeg så kan finde ud af at betjene den ved jeg jo ikke.

 

Når jeg har modtaget den vil jeg lave den sædvanlige test hvor jeg sammenholder den med de 4 GPSér vi har på færgerne.

 

 

Stay tuned.