Oh shit.

Nedenstående artikel er skrevet af mig, om mig, for mig. Ren selvmedlidenhed, tilsat en god grand selvfedhed og ikke mindst, navlepilleri.

Så er du advaret!

Det er fucking, pisse, røvsygt, dumt, synd, fordummende, katatonisk, og frustrerende at rende sådan rundt.

Jeg er en tikkende bombe, et omvandrende jordskælv, en potentiel skilsmisse, Talibanmishandler, destruktiv, selvoptaget og frustreret i et hidtil uset omfang.

Jeg er skadet.

Og det er noget forpulet, møgsygt, frustrende, moderfucker bøssepis. Jeg er så rasende og kan ikke komme af med mit raseri, ud over når jeg går med hunden, og så i kommunikation med fruen. Det sidste er ikke så voldsomt heldigt, det ved jeg godt, og dybest set helt urimeligt. Hov der var en sindsstemning jeg ikke havde sat ord på.

Hvis jeg kommer igennem dette her uden at blive skilt, anklaget for Talibanmishandling, forstyrrelse af den den offentlige orden, umådeholden alkoholindtagelse, anabolske steroider og smædebreve til offentlige myndigheder og urinering i baghaver, så vil jeg blive blive meget overrasket.

Faktuelt.

Jeg har nu gået, hm det er så meget sagt, humpet rundt i en mrd, uden nogen reel forbedring.

For eventuelle læsere, og især rettet mod de nye kitere der læser med her, så kan jeg nok godt afsløre, at tålmodighed ikke er en af mine dyder (og dem er der ellers mange af)

Tre lægebesøg, et besøg hos en Ortopædkirurg, offentlige system, privathospitaler, PFA, forsikringer, henvisninger, apoteker, har ikke gjort mig en fucking skid klogere.

Jo, jeg ved at min dyrt betalte helbredsforsikring hos PFA ikke dækker kitesurfing, idet dette ligestilles med faldskærmsspring og bjergbestigning. Jeg kan derfor ikke komme på privathospital for at få stillet en endelig diagnose. For en sådan har jeg ikke.

Var jo på Brædstrup, men da jeg ikke var ved at dø, eller have brækket noget, var der ikke tale om noget akut. Ok, det var måske ikke helt ærligt, for jeg var så hævet og øm, at man ikke kunne noget som helst. Fik også diagnosen at intet var brækket og evt blødning var stoppet. Derfor ikke noget akut.

Mine frustrationer går også meget mere i retning af, om jeg kommer igang igen, og hvorfor det går så langsomt, og endelig. Skal det blive ved med at gøre ondt?

Uvisheden er det absolut værste. Hvad er sket, hvad kan jeg forvente, og ikke mindst, tidshorisonten.

Jeg er helt bevidst om, at jeg ikke er den første i surfverdenen der står i en skadet situation, nok heller ikke den sidste. Og stor sympati til alle de andre også. Men jeg har aldrig læst nogen der har offentliggjort deres frustrationer. Derfor bliver det smidt her på siden.

Ved ikke om jeg oploader det, eller jeg bliver for selvfed/selvmedlidende, men skriver det dog. Så får vi se.

Jeg har jo været surfer i ca 10-11 år. Er stort set vokset op til søs, det er så stor en del af mig. Har sejlet siden jeg var 7 år. Joller, kølbåde, skoleskibe, langfart osv...det er mit liv.

Det er derfor et helt enormt tab, at undvære den dimension der er så stor en del af mig.

Dette til trods for at jeg ikke er nogen ørn til hverken windsurf eller kite. Det at man lige pludselig mangler noget i sit liv, det er slemt.

Jeg har altid arbejdet meget, også når jeg egentlig har haft fri,- men også formået at have et tilflugtssted. Det har været på havet som surfer. Den del mangler jeg bare nu.

Hov hov. Vi snakker 30 dage, hvor slemt kan det være?. Jo, det er sgu meget slemt, for det er ikke 30 dage jeg selv har valgt pga is, eller dårligt vejr, det er fordi jeg har været så dum at skade mig selv. Og uvisheden om, hvad der fremover skal ske, det er det værste. Piv.

Jeg har gode venner der ringer og spørger til mig, så sent som for 1 time siden snakkede jeg med cykelhandleren. Herligt og det er jeg glad for. Men hele den sociale del af det at være en del af surferiet, er på spil. Det vil jeg have det meget slemt med.

På tirsdag skal jeg til ortopædkirurg igen, og håber så at få en endelig diagnose.

Går selvfølgelig med et håb om at slippe for operation, og dybest set er det jo mig der bestemmer dette.

Problemet er jo bare, at det er det knæ jeg har bøvlet med de sidste 20 år.

Foråret og sommeren har været helt god. Al den træning jeg havde lagt i motionscenter i løbet af vinteren var givet godt ud. Jeg var i bedre kondition og muskelstyrke end set længe. Det havde en afsmittende effekt på min windsurf, og jeg sejlede længere og hurtigere end længe set. Holdt det også kørende i flere timer, i bølgeforhold osv. Så jeg syntes at det spillede helt godt. Faktisk var der flere gange hvor jeg både kitesurfede og windsurfede samme dag. Så fysikken var sådan set helt fin.

Det sætter jeg så over styr igen.

Er startet på motionscenter igen, men, kan jo ikke træne knæ og ben, og det var lige de steder der var mine udfordringer....altså rent surfmæssigt.

På tirsdag er jeg forhåbentlig klogere. Tak fordi jeg fik luft.

Oh shit, det er altså noget skidt.