skrevet den
10-04-2011
Om den Gule Fare.
Jeg mangler et stort slalomboard. Efter jeg solgte min
Isonic 144, har jeg ledt efter det rigtige.
Den grimme Ælling blev jo solgt fordi jeg syntes at jeg manglede volumen i
næsen på boardet.
Det var godt, det var hurtigt, men ikke specielt tidligt opplanende.
Købte så et F2 på 144 liter. Det blev jeg så aldrig
rigtig gode venner med.
F2 og jeg passer bare ikke sammen,- er vel den
umiddelbare konklusion.
Har så ikke haft noget stort slalomboard siden. Ikke at
jeg har savnet det specielt, for 7 måneders skade har jo ikke ligefrem været
befordrende for indkøb af surfudstyr.
Nu er jeg så igang igen, og ved ikke helt hvad jeg vil
have. Isonic var nok det nærliggende valg, men det er jo hundedyrt.
Og, vi skal jo lige huske på, at jeg ikke har nedlagt
kiteriet, slet ikke, men måske sat det på hold i en periode.
Ok, for at være direkte. Jeg er blevet nærrig.
Tænkt lidt over, hvad har jeg af options?
Kom til at tænke på, at jeg har grinet meget af den der
Techno 160 som jeg engang har prøvet.
Det var virkelig plug and play.
Hmm, fra tanke til forsøg er der jo ikke så langt, så nu
har jeg indtil videre lånt et Techno 160.
Hjemkommet skal det jo straks på vægten, og som det
fremgår på forsiden, så lander den på 9,4 kg, uden stropper eller finne.
Har nu monteret stopper, og må indrømme, dem er jeg ikke specielt imponerede
af,- de er for bløde efter min smag,- men det må en test på vandet jo
afgøre.
Det der er meget overraskende, er, at Den Gule Fare er
instrumenteret med en virkelig kvalitetsfinne.
Jeps, der fulgte lige en Select RS7 49 cm finne
med.
For kendere nok een af de bedste slalomfinner
overhovedet, og i øvrigt ikke til at opdrive længere.
Unægtelig noget af en overraskelse at sådan en finne følger med.
Nu kunne det jo indledningsvis lyde som om, at jeg på
forhånd har en negativ indstilling til boardet. Det er ikke tilfældet.
Det er blot en helt anden slags board end hvad jeg normalt kegler rundt på.
Populært sagt, er dette et plastic board, og de andre jeg
sejler er carbonboards. Ikke helt forkert.
Men mine overvejelser har gået i retning af:
- Stort slalomboard
- Billigt
- Hurtigt opplanende
- Tage 7,8 og 9,2
- Let sejlet
- Hurtig afhænding hvis nødvendig
Alle kriterier er opfyldt, blandt andet via en
anskaffelsespris på 7000 kr.
Set i lyset af, at et nyt Isonic el tilsvarende koster
omkring 12000-14000 kr.
Så et stort, billigt slalomboard, var mit mål.
Om det er nået, tja det vil tiden jo vise.
Har været ganske kort ude på det,- men det var i minimale
forhold, så det kan jeg nok ikke rigtig bruge til noget.
Som altid kommer der test og billeder af bæstet. Blandt
andet vil flere sejle på det, og give deres vurdering.
Alt dette kommer løbende, efterhånden som jeg får det skudt ind.
Lidt billeder:


