skrevet den 19-09-2011

Oven vande?

 

 

 

Behøver dog ikke at stille spgmtegn ved det. For det er jeg nu.

Er stadig helt høj.

 

I dag har jeg været på arbejde i Ebeltoft. Parkerede færgen kl 1545. Kiggede på vindmåleren.    12,5 m/s.
Kiggede på lagunen: 2 kitere ude, måske 3.
Kiggede på min bil: Stort Databoard, 3 kites, dragt og hele gøjemøjet.

 

I nat har jeg ikke sovet helt godt. Jeg så nemmerlig vejrudsigten for i dag. De lovede ca 10 m/s fra SV.

Dette kombineret med mine spæde forsøg oven på boardet, havde givet mig en stille forhåbning om at det måske ikke var umuligt at komme til at stå ovenpå boardet.
Var i hvert tilfælde helt indstillet på at det skulle have en chance i dag.
Alle har fortalt mig, at nu gælder det om at få oparbejdet en rutine, så jeg ikke glemmer det svært indlærte færdigheder igen.
Det kan jeg jo godt se kan være rigtigt, derfor var jeg jo også ude i lørdags, og derfor pakkede jeg bilen i går aftes.

 

OK. Når man står op kl 04 og har en arbejdsdag på 9 timer, så skal der virkelig motivation til at kravle i en våd tørdragt og frivilligt hoppe i vandet. Ikke mindst set i lyset af de forventede slæbeture og frustrationer man kunne forvente.

 

Sådan gik det så ikke helt. Faktisk slet ikke. Egentlig overhovedet ikke.

 

Over dagen har jeg holdt øje med farvandsudsigten, og hver gang jeg har anløbet Ebeltoft har jeg holdt øje med vindstyrken.

 

Hvis farvandsudsigten gættede rigtigt, så ville der fra ca 15-16 være en time med 12 m/s, herefter ville vinden tiltage og springe i ren syd.

 

Drønede direkte over til P-pladsen. Flåede min 9ér og dragten ud. Havde kun mit store Databord med.

Hurtig tilrigning, på med dragten, finde en babe der kunne sætte mig op, og spændt ud i lagunen som jeg aldrig har været i før.

Inden jeg tøffede ud, spurgte jeg lige et par skrapsakker på P-pladsen hvor de helst ville have mig henne, så jeg ikke ødelagde det for dem, for der er ikke så meget plads.

 

Fint, og de var vist egentlig godt tilfredse med at vi fik det afklaret, det var jeg jo så også.
Futtede ud, og konstaterede at dels blæste det helt godt, dels var der meget, meget glat i området ud til vandet, så man skulle virkelig bore hælene i for ikke at gå på gumpen.

 

Kom ud, fandt et sted hvor jeg vist ikke var meget i vejen. Gå ud til knædybde, lægge mig ned,- pege boardet skråt i den rigtige retning....mærke hvordan dragen bare ventede på at give mig en ordentlig omgang tæsk.
Råbte for en sikkerhed skyld at det var en bøssedrage, en bøssesport for tøsedrenge, bøssevind, og jeg ikke var en skid bange for sådan en lille oppustet luftmadras.

 

Tænkte lidt på min pension, gud konge og fædreland......kørte dragen lidt til kl 11,- messede "stille og roligt" tænket på Ballongeneralen.....kørte dragen gennem kl 12, op på boardet,- .....fortsætte med dragen ned i kl 14......op i kl 12, og så hurtigt ned i ca halv to.... få mere fart på, finde balancen på boardet...hov det er sgu da ikke så svært det her.....parkere dragen...finde the sweet spot...helt kontrol over til den anden side,- køre dragen op i kl 12, stige af.....kigge lidt, spytte lidt, og så hva faaan.

 

Hvis jeg ikke havde været spændt fast i alle de remme og stropper, og havde en flyvende luftmadras 22 meter oppe, ja så havde jeg kysset den første tysker der var kommet forbi med fiskestang, eller lavet en lille smart træskodans på stedet....det var der så ikke nogen mulighed for.

 

Istedet lagde jeg mig ned,- "stille og roligt" op på boardet, ordentligt indsving....sejle tilbage hvor jeg kom fra.....vel ovre, køre dragen op i 12, blive liggende på ryggen, gentage øvelsen over til den anden side....

 

Behøver jeg at sige det. Det var ikke nogen ringe følelse endelig at prøve at sejle. Prøve at holde lidt højde (ikke at det lykkedes) parkere dragen, men mest af alt. Have fornemmelsen af, at jeg bestemte og ikke uhyret. Og så den fede fornemmelse af, at jeg rent faktisk sejlede.

På sidste tur mod mit udgangspunkt, skal jeg godt nok love for at der kom vind, og for at afslutte med en succes, valgte jeg at stoppe her.

I øvrigt den helt rigtige beslutning, for det viste sig svært at komme gennem det glatte område med en drage med så meget power.

 

Fik sat dragen ned, og på vej mod afrigningsstedet, fik jeg desværre filtret en line ind fra en kiter der lige havde lagt sine liner ud. Det er jeg ked af. Undskyld.
Til mit forsvar kan jeg kun sige at jeg var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Har kæmpet for det her i over 2 år.

Har kostet mig et ødelagt knæ og trykkede halsvirvler, men det tænker man ikke på lige nu.

 

Men ved I hvad. Jeg syntes i al beskedenhed at jeg har kæmpet for det, og rent faktisk i al ydmyghed,- jeg har fortjent det.

 

 

Som der er blevet anført på forum. Er alle vores beretninger her på siden nu også rigtigt, eller er det bare blær og varm luft?

 

Derfor er der her mit GPS track fra dagen.

 

 

 

 

 

Stor tak til Ballongeneralen.
Kiteskole Østjylland.