|
skrevet den:28-08-2007
Overvejelser i december.
Nu har vi jo den sædvanlige traumatiske tid, hvor vi i denne måned må
undergå al verdens kvaler.
Altså ud over dem der med hvad fruen skal have i julegave!!!!
Næ, det er langt mere vigtigt, hvad skal fra surfe på til næste år, og
hvad skal han have af udstyr, eller skal han have udstyr?
Normalt har jeg i denne tid bestil et board eller to, bare for at have
noget nyt at kigge på. Det har jeg ikke i år, faktisk har jeg slet ikke
bestilt nyt udstyr, og det bekymrer mig faktisk en smule. Jeg har
heller ikke en masse til salg. Det eneste er et meget velholdt V8, str
10.6 og det har jeg såmænd ikke noget imod at beholde som reservesejl.
Faktisk et luksusproblem. At have et næsten nyt sejl som reserve er lidt
"lækkert"
Jeg overvejer jo klart, om jeg skal have nyt udstyr, og hvad det skal
være. Jeg har et Hyper X board. Det er jeg meget, meget glad for, og det
bliver ikke udskiftet. Så har jeg en Techno Formula, og her er det lidt
ambivalent. På den ene side ved jeg godt, at det ikke er et optimalt
board, at det er langsomt, kluntet, tungt og umoderne, på den anden side
er det også godmodigt og hurtigt til at plane. Det er til at stole på, og
jeg er tryg ved det. Aller helst ville jeg have både det, og så et moderne
formula, men det bliver jo nok lige lidt meget. Jeg går jo efter et
hurtigt planende board, og lige så snart at der er vind til det, skifter
jeg til min Hyper X. Mit optimale setup er faktisk min RSS 9,2 og mit
Hyper X. Det er noget af det jeg har mest succes med, kan holde til rent
fysisk, og så er det let og ikke anstrengende.
Og så er vi kommet til riggen. Hvad skal vi have næste år? Jeg har været
meget glad for mit RS Slalom 9,2. Det er stabilt, let at rigge og sejle,
kan tage megen vind, og det er ikke så hårdt ved masten som RS sejlene.
Det skal beholdes, det er mit favoritsejl. Jeg har et RS3 str 11m2.
Det har jeg sejlet en del med. Det er ok, lidt slidt, men alligevel et
godt sejl. Jeg tror også at jeg beholder det. Tror ikke at jeg vil skifte
til et RS sejl, de er utroligt gode, hurtige og flotte, men også meget
sårbare, bøvlede at rigge, og meget, meget hårde ved masterne.
Jeg har et RS5 str 7,8. Jeg har ikke sejlet meget med det, men de få
gange hvor det har været på vandet, har det virket fint. Stadigvæk har jeg
dog ikke gået slebet på den camber der driller. Så egentlig mangler jeg
ikke sejl, skulle jeg noget, var det sikkert i retning af en mindre
rig, på omkring 6- 6½m2 til min Hyperx når det blæser. Hov jeg
har for resten også en Bic Blast på 110 liter liggende, har aldrig sejlet
på det. Mon ikke den lille rig kunne passe her.
Når alt dette er skrevet, så kommer Starboard jo med en Apollo. De
påstår at det er det hurtigst planende board nogensinde. Det kunne jo være
sjovt at tage dem på ordet. Det jeg ikke kan forstå er, at den kun er på
150 liter, til sammenligning er deres formula 160 jo 160liter. Dvs at
designet skulle kunne give mere end forskellen i volumen,---kan I følge
mig. Det er jeg faktisk lidt i tvivl om.
Jeg vil følge udviklingen på Starboards forum, for der må snart komme
indhøstede erfaringer herom.
I øvrigt havde jeg og min makker snakket om at vi skulle ud i dag,-
heldigvis fandt vi på en undskyldning. Men Pyhaa, det var tæt på.....
|