|
skrevet den:28-08-2007
Persongalleri.
For de faste læsere her på siden, er der jo en del surfere og godtfolk
der optræder ganske ofte.
Jeg har for flere år siden lavet en kort præsentation af dem under
deres øgenavne. Jeg har med vilje ikke ønsket at opgive deres rigtige
navne, det er jo ikke sikkert at de ønsker det, og rent faktisk kender vi
jo de fleste på deres øgenavne og biler.
Nedenfor kommer de oftest forekommende, der er langt flere, nogle har
ikke øgenavne endnu, andre kender vi rent faktisk under deres rigtige
navn.
Bensen
Ejer og redaktør af dette site, uheldbredelig amatør med meget mangelfuldt
talent, hvis noget. (også navnet på en hund)
P
Min faste surfmakker. Har kendt ham i omkring 6 år og han har udviklet sig
til en meget dygtig surfer. Er kendt for et flammende temperament, og et
udtryk : Forpulede bøssevind. Koger gerne over i forbindelse med
mangel på vind, eller problemer med strandstart
Bob.
En tidligere surfbuddy. Han har nu valgt at flytte til Odense hvor han
jagter fynske kvinder og i sin fritid læser til læge
DOKS
Den Onde Kapitalistiske Surfskolebagmand. Var ejer af surfskolen (og
Surfline) det var noget med Melodyboards osv.
1.manden
Souchefen hos Surfline
The Man.
Min boardsnitter. Meget dygtig rep. af surfboards ( jeg holder ham skarp)
og samtidig en meget dygtig surfer, altid hjælpsom, med en herlig mani for
nørdede ideer.
Den forfrosne nordmand
En nordmand der er født og opvokset under traumatiske kuldegrader i Norge,
hvorfor han nu ikke kan tåle at få kolde fingre. Sker det må han ligge på
ryggen med poterne i vejret og gispe. Også en meget dygtig surfer
Gaffahatten
Pædagog med mange års surferfaring. Har en forkærlighed for Q8 mad og
selvlavede hatte af gaffatape
The Stig.
Dygtig surfer der normalt køber en hel serie af sejl, således at han altid
kan ødelægge et af dem, og så alligevel have noget at sejle med.
Gammel nok
Ældre dygtig og meget hjælpsom surfer. Nu med egen sagsbehandler. Har en
forkærlighed for 70´kollektiver, kvinder og godt lys.
Sofasurferen.
Dygtig surfer, der normalt opholder mest sig på stranden, er dog begyndt
at komme i/på vandet. Meget hjælpsom, og uhyre dygtig til at trimme og
spotte fejl i rigge. Sidder lejlighedsvis i boardbag af liggeunderlag!!
Svendsen.
En af landets dygtigste kapsejlere, uhyre hjælpsom og seriøs. Altid klar
på at give en hånd.
Fru Svendsen
Har et tæt forhold til Svendsen, også altid hjælpsom og klar til at
bidrage med hjælp. Smittende humør. Men helt ærligt, jeg tør ikke mobbe
hende...:-)
The Eagle
Svæveflysinstruktør. Kendt for sin matematiske definition af planing.
Den anden nordmand
En anden nordmand, der i øvrigt også er kuldeskær
Dr. Ib
Læge der er kendt for sin evne til at plane lige så sent som jeg. Kendes
på sin hund og sætningen " og var det så sjawt" når man ikke har planet.
Mastermesteren
Viceverdensmester for yngre surfere over 50? Også en dygtig surfer med
rigtig megen tid på vandet.
Cykelhandleren
Ihærdig surfer, kendes på sin Prince og ældre kassevogne indkøbt for
under 3000kr.
Dertil kommer der en masse andre som vi har meget sjov med, jeg har
sikkert glemt nogen, men så må det jo komme.
Som jeg nævnte det indledningsvis er der en del vi kender på navn og
det er vist ikke helt fair at nævne dem uden tilladelse.
Jeg kan dog godt nævne Hjortshøjmafiaen, som i øvrigt ikke kommer fra
Hjortshøj.
|