Bensens.dk 

Home Bensen Artikler Diverse Albert

 

 En pivskid??

Jeg har en indrømmelse.

Jeg er en pivskid.!!

Til trods for mine hidtidige meritter, er jeg grundlæggende en pivskid.

Jeg har trofast berettet om mine fremskridt,- eller måske mangel på samme.

Utallige gange har jeg underbetonet mine slyngstyrt,- ladet som om mine utallige skrammer og brækkede lemmer er den overordnede sag uvedkommende.

I virkeligheden er jeg en mega hypokonder der nyder i detaljer at udpensle alle de kvaler jeg lider under, efter en surftur. I øvrigt et fast punkt efter en KOPPsamling. Vi har megen stor fornøjelse af at udveksle skrammer og horrible oplevelser. Jeg er uden tvivl den dårligste af de 3 bestyrelsesmedlemmer i KOPP,- og måske som en udløber heraf den der kommer mest til skade,- får de flest knubs. Albert lagde fornemt ud, ingen tvivl om det,- hvem husker ikke hans brækkede næse og blodbadet, eller ikke at forglemme da han kantstillede brættet og blev reddet af en storbarmet babe!! Imidlertid har det på det seneste knebet gevaldigt for ham med at opvise overbevisende skader.

Som jeg indledningsvis var inde på,-er jeg blevet en pivskid.!!! Jeps.

Jeg er i mit udviklingsstadie nået et punkt, hvor jeg ikke tør satse for at komme videre. Det er skidt. Det er faktisk noget møg. Faktisk er det noget rigtigt gennemført møg. FAKTA.

Jeg er blevet bange.

Jeg er kommet dertil hvor planing er et must, omvendt må det heller ikke gå alt for hurtigt. Når jeg kommer i planing, syntes jeg som de fleste formodentlig, at det er fedt……..trækker bommen til,------------kommer i trapez…….forreste fodstrop fanges……falder lidt af……..og får et skud i røven, som var det en formel 1 racer der kommer ud af svinget og accelererer op gennem gearene………uha det går bare stærkt nu……flytter bagerste ben hen foran agterste fodstrop…….nu går det altså rigtig stærkt……skal til at finde bagerste fodstrop………foden fisker forsigtigt……..kan ikke rigtig finde stroppen………uha det går stærkt……….hvor er bølgerne også blevet store……….fisker med bagerste ben………….er det ikke blæst op…………store bølger………..høj puls……forsøger at overbevise lille Bensen om at det er sjovt det her…….det går stærkt…….bagerste ben lige foran agterst strop….står på stroppen….bare jeg ikke vælter…det går stærkt……bare jeg ikke styrter….stærkt…….STYRT!!!!!!!!

Det lykkedes at lave et helt igennem gennemført slamstyrt. FANDENS.

Og så er man blevet bange.

Sejler forholdsvis kontrolleret, kæmper psykisk med den sidste fodstrop og laver så et slyngstyrt i fuld planing. Ikke nok med det, man slår sig faktisk også rigtig grundigt og får sejlet ned over sig, samtidig med at man ikke kan få trapezlinen frigjort. Panik……….Panik. Til sidst kommer jeg ud. Ikke megen luft eller kræfter tilbage,- noget rystet efter ovenstående oplevelse.

Efter en sådan oplevelse varer det altså noget inden jeg er klar til at forsøge igen. PIVSKID:

Ja det må jeg indrømme. Jeg er lidt bange. Bange for at slå mig,- bange for farten osv.

Hvad skal man stille op,- hvad er løsningen? Ved det ikke, men jeg surfer jo stadig.

Sommetider er jeg kommet langt ud,.-bølgerne er store og man er lidt nervøs…..hvorfor egentlig? Det lykkes jo alligevel altid at komme ind.

Jeg ved det ikke. Grundlæggende er jeg vel bare en pivskid. Eller måske er jeg bare ærlig.??

Kommer en anden dag ud…….viser sig at være en anelse overpowered. Panik, panik,---hvordan klarer jeg nu den, tænk hvis jeg styrter…..og hvad nu hvis det skulle blæse op…….panik……..kan jeg mon holde højde ind???? Uha uha.

Til trods herfor………..Jeg er ikke færdig med at surfe, jeg har været meget….faktisk mega overpowered, og jeg klarede det…..jeg har styrtet og haft nærdødsoplevelser og til trods herfor surfer jeg stadig…….men alligevel…..jeg opfatter mig selv som en stor eklatant pivskid der ikke tør satse.

Er noget af ovennævnte bekendt for jer,--------eller står jeg helt alene????

Ja jeg ved det ikke, står tilbage med fornemmelsen af at være en stor pivskid. Men jeg fortsætter.

Måske et emne at tage op………..men det et vel ikke for pivskider……jeg mener man afsløre jo lidt af sig selv eller hvorn??

 

Sidst op

dateret 19-12-2007