Den årlige sommertur med KWK gik til Skaven, der ligger på østsiden af
Ringkøbing fjord.
De seje var der også sidste år i kuling og hele remouladen med smadret
gear og tænder ud gennem kinder und so weiter
I år var den lidt mere mild. Vi havde en SUPER Fredag på vandet med
10-12 meter næsten konstant vind og, alt efter bodymass og evner blev
der sejlet fra 4.0 til 6.7
Simpelthen klasse.
Der var en overvægt af kitere langs p-pladsen men ingen trafikale
problemer på vandet. Masser af (Troede kiterne) gensidig respekt og "Du
sejler bare, så bliver det nok min tur senere"
En Tøsker fortalte at han, konen, 2 hunde og 3 børn (Hvoraf knægten på
11 lå og jernede med en 4-meter kite) havde haft 4 uger i Dänemark und
nur 4 tage ohne wind.
Efter at have spoleret 2 gamle 5.0 nede fra den rare mand på
containerpladsen var jeg lige oppe for at kloge den lidt med surfbuddy
Bjarne. Skulle man smide Hellcat´en på med fuldt nedhal eller hvad... da
han kiggede op og sagde "Der kommer en drage"---Råben og skrigen--- Min
første tanke var at de der kitere er nogle tøser når de skingrer sådan,
bare fordi der er en bette klud på afveje men på splitsekunder blev jeg
klogere:
En tepose uden rytter havde grebet fat om en redningspost af den gamle
type med trekantet alu-skilt, skibsredningskrans og backpack med line.
Den 3x6 tommer pæl, den var monteret på var knækket lige over jorden og
hele molevitten blev flået ind mellem 2 parkerede biler med grej. (Og
den ene var SELVFØLGELIG min).
Uhyggelige kræfter flåede min formula, der lå øverst på boardgrillen
lige op i luften og smadrede den ned i stenene bag traileren. Min
stingray, der lå på nederste hylde i den ene side blev trukket 180
grader vandret rundt og ligeledes knaldet i dørken. Stropper og
elastikker blev på nanosekunder til noget forhenværende og hele den
bagerste del af mit rustfri stativ på traileren blev flyttet 50 cm bag
ud og ned.
Voldsomt.
Som sagt så Bjarne og jeg kun sidste del af forløbet men fik, hen ad
vejen, for mange havde set det hele, stykket os frem til at en ung gut
netop havde været med farmand og brormand i Herning og hente gear og nu
skulle det læres.
Brormand (Båtnakke) havde forladt ham 50 meter ude og der havde det
taget magten fra ham.
Det burde ikke kunne ske at den smutter af ham, men de fleste nåede frem
til at han ikke havde monteret den bagerste release.
Nu er jeg OVERHOVEDET ikke klog på det der kiten, men hændelsen her,
hvor det KUNNE have gået HELT galt har i hvert fald fået mig til at
droppe alle tanker om at blot PRØVE kitesurf.
Dagen idag går med at lave buler i Balenoen og pille småsten ud af begge
brædder. Allerede i går eftermiddags lå formulaen i solen og hvæsede
vand ud af små bitte nye sprækker.
LIGE DER blev jeg glad for at ingen af mine brædder har kostet over 3
kilo, at jeg kører i konens aflagte bil og at jeg ikke var knægtens far.
For han var dæleme ikke stor da han var rundt med adresseblokken.
Der kommer vind på Fredag og jeg er ikke overtroisk, så mon ikke der
skal surfes
God drama-fri sommer til hele banden.
FF
** Nu med lapper andre steder end på dragten *
Takker mange gange for
indlæg, der giver stof til eftertanke.
Godt ingen kom til skade.
Husk, har du også en god historie, så send til mig.