skrevet den 04-12-2011

Projekt surftrailer.

 

 

Der skal jo helst være et eller andet at rode med her i vintertiden.

 

Vil for det første ikke rigtigt erkende at jeg er stoppet for i år. Men reelt er det vist tilfældet. Har ikke været på vandet siden efterårsferien af flere årsager, men skade er en af dem.

 

Vil dog ikke afvise, at hvis den rigtige dag lige dukker op, så er jeg nok klar til en stille tur på vandet.

 

Sidste år, igangsatte cykelhandleren jo et stort projekt med bygning af en isbåd. Det var det meget sjov med.

Udfordringer på mere end en måde, idet der desværre brækkede et par master, og de skulle jo erstattes.

Ved at samme cykelhandler i øjeblikket roder med noget strandsurfer der er ved at tage form. Vi laver en film med den ved lejlighed.

 

Men projekt surftrailer er i langt mindre målestok, dog også et vigtigt projekt for mig.

 

For manne, manne år siden splittede jeg en cykeltrailer til børn, beklædte den med isoleringsmateriale, og så var jeg kørende.


Den er nu afgået ved døden. Den tjente sit formål, men var aldrig rigtig god.

 

Fungerede ud fra princippet om at man smider board og sejl ned. Finder en form for balance med grejet og trækker afsted med det. Mange gange skal man lige rette osv.

Kan ikke spændes efter cykel, hvad jeg godt kunne have behov for ind i mellem når det ikke er muligt at finde en p-plads.

 

En hurtig søgning på nettet giver disse modeller:

 

 

 

 

 

Mine krav til trailer er:

Let, må ikke veje eller fylde, dvs den skal kunne skilles ad.
Da jeg både skal kunne gå og cykle med den kan den ikke være ethjulet.

Der skal være mulighed for mindre opbevaring af dimser (nedhalsfætter, powerjoint, dragt osv)

 

Alt i alt syntes den nederste model at opfylde det meste.

Den er bare for dyr og skal købes i USA, el Holland. Pris 300 Euro + forsendelse.

 

Men lidt inspiration ses her.

 

 

 

Så. Hvem af jer har konstrueret noget der ligner, af hvilke materialer, pris, erfaringer osv.

 

Og har jo gennem årene set mange forskellige versioner komme futtende til diverse spots, så jeg ved at de findes derude.

 

Send mig gerne nogle billeder og evt tegninger, erfaringer osv.

 

På forhånd tak.

 

Bensen