skrevet den 07-06-2009

Pumpeteknik for pivskider.

 

 

Måske en lidt misvisende overskrift, og så alligevel ikke.

 

Her i Østjylland var der i dag østlig vind, hvilket de skarpe nok kan regne ud er det samme som pålandsvind.

Pålandsvind er jo det samme som bølger, og bølger er for mit vedkommende det samme som store problemer med at gå dagen efter.

Knæet har det rigtigt skidt og er derfor på skånekost. Det vil i praksis sige, at jeg forsøger at sejle steder hvor der ikke er så høje bølger, og for alt i  verden ikke skrummelsø.

Heldigvis er mange af mine surfbuddies af samme mening, altså det der med bølger.

 

Da vi skulle finde ud af at sejle i dag, foreslog Henrik at vi kunne prøve Studstrup i østenvind. Det havde jeg aldrig prøvet, og kunne godt regne ud, at det måtte være minimalt hvad der ville være af sø.

 

Diverse forhold spillede ind, hvilket betød at man ikke kunne mødes før kl 13. Jo, der var en del konefaktor i det, der skulle også stemmes, og endelig skulle jeg i Silvan.

 

Ringede til en Fisk, der var første mand på spottet. Han oplyste at der ikke var meget vind, og det skulle være det helt store udstyr der skulle pakkes ned.

 

Jeg havde aftalt m Henrik at vi skulle sejle Hyper X og 9,2, så det pakkede jeg i bilen.

Vel ankommet var der nu alligevel en del vind (ind i mellem) men det virkede som om den fes langsomt af.

Henrik ankom også, og vi vedtog at vi selvfølgelig kunne plane. De øvrige, dvs, D51, Den forfrosne nordmand og en Fisk gik ud med deres formula og 11m2.

Henrik og jeg, samt den anden nordmand der var stødt til, gik ud med 9,2, den norske gutten, med 8,5 tror jeg det var. Alle på slalom 130 liter.

 

Vi kom ud, og rent faktisk lykkedes det ved meget aktiv pumpning at komme i planing og rent faktisk have nogen acc ture. Det blev aldrig til sådan rigtigt powered sejlads, men vi kunne komme i planing og holde den ikke mindst, i hvert tilfælde nok til få nogen ok ture frem og tilbage.

 

Lidt positivt var det, at man trods dårlig teknik, gummiarme og hængebug kunne pumpe bæstet i planing. Selv om det var hårdt, så var jeg faktisk pave stolt. Fik ret godt styr på det i dag syntes jeg.

 

 Hvad jeg til gengæld er lidt i tvivl om, er hvor lange lange mine trapezliner skal være. Der er både fordele og ulemper ved begge dele. Hvis man sejler med lange liner, er det svært at give nok tryk i helt let vind, omvendt bliver man fanget i den korte line, og kan ikke så let improvisere i helt let luft. Hvad gør I andre egentlig?

 

Men, kan trods alt se at jeg på pumpeområdet har rykket med lidt, det går meget bedre ud, i hvert tilfælde på slalom.

Kiggede lige på vindmåleren på Kaløvig. Den sagde 5-6 ms mens vi var ude, og det er nok ikke helt galt. Kom op at køre på et bette pust, og kunne så ellers holde den kørende.

 

Jeg var noget ærgerlig over at jeg ikke havde min headvideo med, for det er utroligt flot omkring den lille vig.

 

Vil forsøge med nogen optagelser næste gang.