skrevet den
04-01-2012
Råd mod neopren-allergi.
Allerførst må jeg heller slå fast, at jeg ikke har nogen
lægefaglig baggrund, ikke er ekspert i hudsygdomme el andet.
Jeg er bare en gammel surfer der er allergiker, og de
seneste år har jeg bøvlet med nepren-allergi (også)
Jeg har ikke belæg for at kode bestemte allergier sammen
med neopren-allergi, så for ikke at bliv beskyldt for videnskabelig
uredelighed, vil jeg bare kort beskrive mine symptomer.
Men allerførst lige en beskrivelse af min allergi.
I øvrigt lige en forklaring på hvorfor jeg overhovedet
skriver om det.
Neopren-allergi er blandt mest søgte ord på mine sider
overhovedet. Så jeg/vi er ikke alene med problemet.
Jeg har lider af det der hedder luftbåren allergi,
hvilket i praksis betyder, at man ikke aner hvad jeg reagerer på, blot
konstatere at jeg reagerer med nysen, løbende næse, hudkløe, næse kløe og
kløe i svælg og hals/mund. Ikke noget nyt for allergikere.
Har selvfølgelig gennem årene været til utallige
undersøgelser, priktest,- lappetest osv.
Prøvet akupunktur, yoga og sexuel afholdenhed,- intet af
det hjalp (især det sidste passer mig helt godt)
Ligesom så mange andre allergikere konstaterer man hen ad
vejen, at man reagerer på forskelligt.
Jeg har bla problemer med parfume, blomster der lugter
stærkt osv.
De seneste år har jeg også fået problemer med neopren.
Og det er straks værre.
Lige så snart jeg har været på vandet, iført neopren,
slår jeg ud med røde knopper og kløe, meget stærk kløe, der forstærkes når
jeg bliver varm. Fx kan det være et helvede at sove.
Egentlig ville jeg jo påstå at det er en slags
nældefeberreaktion, men det har jeg jo ikke lægelig fagkundskab til.
En sommerdag hvor jeg har været på vandet i et par timer,
er et helvede efterfølgende, især hvis jeg bruger tid på at kloge mig, iført
dragt når jeg kommer op.
I løbet af aftenen, begynder der at komme små knopper
alle de steder hvor dragten sidder tæt.
Dvs under armene, skuldre, lænden og baller, samt lægge
og knæhaser. Før i tiden ville det også nok have været over vommen, men det
er det ikke længere.
En test af, hvor slemt det er, består i at gå i
varmt bad når man kommer hjem. I løbet af 30 sekunder begynder det at klø
van(d)vittigt.
Min erfaring med begrænsning af gener ved brug af
neprendragt er:
Hold den vasket. Dvs max 2 gange surf, så i vaskemaskinen
på 30 grader og Neutral vaskemiddel og Neutral skyllemiddel. Neutral
selvfølgelig for at undgå parfume.
Få tørret dragten hurtigst muligt, så den ikke er fugtig
når du tager den på. Lyder tåbeligt, men tror der er noget med at der
lettere gror bakterier når den er småfugtig. Så det der med at lade den våde
dragt ligge i bilen natten over, fordi den skal benyttes dagen efter er med
garanti en sikker måde at få problemer på.
Det er klart at kan man have noget inden under dragten
vil hjælpe. Jeg sejler med en 1mm nylontrøje med hals. Det er noget varmt
for tiden, men jeg har intet valg og det hjælper.
Drik masser af vand når du sejler. Aner ikke hvorfor det
hjælper, men det gør det.
Lige så snart du kommer op, så af med dragten. Ved du at du skal ud igen, så
lyn ned og enten træk dragten af overkroppen, eller i det mindste lyn helt
ned så dragten ikke strammer unødigt.
Når du kommer hjem. I bad med det samme, og husk,- KOLDT,
ja, KOLDT vand, og det tøj du har haft på efter at have sejlet, i
vaskemaskinen med det samme,- det er smittet med neoprengift.
Klart jeg har et arsenal af smørelse til kroppen for at
overleve når det alligevel går galt.
Intet af det er sundt. Langt det meste er hormonmidler.
Men jeg kan garantere, at når man er rigtigt angrebet, så er man ligeglad.
Har diverse kløestillende midler, de virker bare ikke.
Jeg benytter noget der hedder Crelo Locoid, en tynd creme
jeg smører de angrebne steder ½ time for jeg går i seng, og det virker for
mig.
Det er receptpligtigt, men har du rigtig problemer med
neopren-allergi, er jeg sikker på at du kan få det.
Ovennævnte mine erfaringer. Nogen der har andre gode råd,
så kommenter endelig, evt via forum.
Og, så vil jeg ellers på vandet i morgen. :-)