skrevet den
25-07-2010
Ret god dag i dag
Vi havde næsten ikke fortjent det, men dagen i dag så ud
til at blive endnu en fin surfdag.
Lidt sms og telefonsnak,- bla med cykelhandleren der ikke
var helt vågen da jeg ringede sidst på formiddagen.
Det tegnede indledningsvis til at vi skulle sejle noget
storslalom. Min foretrukne disciplin.
Vel ned mødte jeg Borebissen, lystfiskeren, og kort tid
efter kom også den forfrosne nordmand med en kammerat,- vi kan jo kalde ham
Anders. Fisken kom dryssende, og nu var vi her vist alle.
Desværre levede vejret ikke helt op til vores
forventninger. Der var ingen vind. Jeg havde været samtlige vejrprognoser i
nordeuropa igennem, og der var konsensus mellem dem alle. Det skulle blæse
fra NV og 5-8 m/s. Færdig.
Indrømmet, det så godt nok ikke sådan ud.
Der var enighed om at rigge noget 9,2-9,5 agtigt. Jeg
satsede på min 9,2 og Hyperen. Fik sejlet rigget, men kunne godt se,
at skulle jeg sejle i dag, så måtte det nok blive på min formula. Hm.
Fisken riggede sin 11ér og tøffede ud. Vi andre osede på
stranden og afventede vinden. Endelig kom den med et brag. Vi stort set
lavede en løbestart. Alle ud og afsted.
Vinden var noget ustabil i retning og styrke
indledningsvis, men vi fandt god og rigelig vind bag ved Egå Marina. Og Alle
planede nu. Jeg havde nogen kongeture, men selv om jeg havde rettet på min
fodstropper, så havde jeg stadig problemer med at komme ud af dem når jeg
skulle vende, eller vinden droppede.
Endte med at jeg tøffede tilbage, og endnu en gang
skruede det hele af og på. Til orientering kan jeg fortælle at jeg sejler
med Starboards racestropper, og de kan kun justeres på skruen i bunden.
Denne detalje opvejes dog til fulde at den fordele der ellers er ved den, så
jeg lever med ulemperne rent justeringsmæssigt.
Ud og tilbage mod stedet med vind. Mødte et par stykker
der på deres slalomboards havde opgivet. Jeg kom dog op, og fik en
supersession i 10 cm høje bølger, stabil vind, ind i mellem helt gode pust.
Jeg er jo begyndt at sejle med meget lange trapezliner,
således at jeg kan finde en stilling på boardet der aflaster mit dumme knæ.
Det betyder i praksis at det ser meget, meget lidt
elegant ud, men det virker for mig. Når jeg fyrer den af (som jeg nu kan og
tør) så hænger jeg meget hårdt i trapezen, strakt forreste fod og bøjet
bagerste, og meget lavt. Lyder underligt, men jeg forestiller mig at jeg er
en lille kanonkugle der hænger under bommen, og intet kan slå mig af. Det
ser sikkert også sådan ud når den fede redaktør hænger der, men det der er
vigtigst for mig, er at jeg kan sejle, og ikke går død midt i det sjove. At
det virker, viser seneste dages surf jo også. Har sejlet omkring 40 km
seneste to dage, og det er for mig helt usædvanligt, idet kroppen og
fysikken (formen) har sat store begrænsninger for mig. Det virker som om at
jeg har fundet en metode der virker,- og så skal vi selvfølgelig ikke glemme
alle timerne på de åndssvage maskiner i motionscenteret. Alle de gange jeg
næsten ikke har kunnet gå på grund af genoptræning af muskler og sener
omkring knæet.
Men helt godt tilfreds med tingenes tilstand i
øjeblikket.
Kan I huske at jeg købte en ny speed GPS? Det er dum og
bøvlet, men det kommer ind i mellem med nogen interessante oplysninger. Især
når jeg via min PC tapper den for oplysninger.
Min Garmin Forerunner er sat til at måle over 500 meter,
og den sagde 40 km/t som det højeste i dag.
Speed GPS sagde 41,94 over 500 meter, og 52,11 km/t over
10 sek.
Ved ikke rigtig hvor relevant det er, men når vi snakker
tophastighed, så er det vel højest målte fart, eller hvad?
Og nej, jeg deltager ikke i GPS speed contest.
De hastigheder der fremgår af min log gennem mange år, er
den hastighed der er målt via min Garmin og fremover kommer i parantes,
højeste km/t opnået.
I øvrigt lykkedes det for Anders at knække sin
masteforlænger, men han fik selv humpet sig ind.
Alt i alt, en helt eminent godt og fin dag. Tak.