skrevet den 22-03-2010

 

Så kører vi lidt igen.

 

Jeps, jeg har fået lidt bedre tid, og måske også savnet timerne her bag skærmen.

Så vi prøver lige lidt i det små igen.

Har holdt lige præcis 7 mrd pause fra surfsporten. Det er jo længe.

 

Det er ikke helt rigtigt at jeg har holdt 7 mrds pause fra surfsporten, men jeg har holdt 7 mrd fra windsurfing.

Vi var jo på kitekursus i August 2009, og jeg blev som altid arrig over at der var noget som jeg ikke kunne finde ud af, hvorfor jeg kastede mig fuldtids over kiteriet. Kan dog afsløre at jeg stadig ikke har lært det, men heller ikke opgivet. Sagen er såmænd blot, at jeg syntes at vandet er for koldt at bade i hele tiden, og med det niveau jeg har kitemæssigt, ja så vil det blive en meget kold fornøjelse hurtigt.

Planen er derfor at jeg vil starte med at windsurfe indtil vi har en fornuftig temp i vandet, og herefter vil jeg da forsøge at lære det der kitesnavs rigtigt. I øvrigt har mine to makkere,- Fisken og Cykelhandleren da givet håndslag på, at det skal vi lære.

 

Nu øffede jeg jo indledningsvis, at jeg havde holdt pause på 7 mrd. Endda lige på dato,- altså fra at skvatte af et board.

 

Jeg kan hermed tilstå at jeg har været på vandet på et windsurfboard igen. I går søndag var Fisken og CykelH og undertegnede på vandet i Ebt.

Jeg kan også godt fortælle at det var med nogen forsigtighed, ja måske ligefrem nervøsitet at jeg begav mig til søs.

Jeg havde jo forestillet mig at jeg skulle begynde en solskinsdag med max 8 ms. Sådan blev det ikke helt. Det blev i stedet en småfedtet søndag med 7 grader og vind på 8-11ms. Dvs at jeg skulle starte ud med en 7,8 og mit store slalomboard. Som man måske husker, så fik jeg lige før sommeren 09 et F2 slalomboard på vist nok 144 liter og 80 cm bred. Har sejlet på det 3 gange i alt, men begrænset succes.

 

Hmm, det skulle jeg altså vove mig ud på.

Kunne godt huske at strandstarte, men lige så snart jeg var på vej ud, kunne jeg mærke at selve rytmen og fornemmelsen i benene var fuldstædig væk. Jeg kunne lige så godt have stået på stylter så lidt føling havde jeg med tingene.

Var helt klar over, at jeg nok ikke lige skulle sejle ud hvor det blæste rigtigt, så jeg indledte med at tøffe lidt rundt for at for bare en anelse ide om at styre kareten.

Det var så langt væk, at jeg ikke en gang kunne vende, men jeg tvang mig til at gøre det en del gange så jeg efterhånden fik lidt føling med tingene.

 

En af de overvejelser jeg havde haft, var. Kunne jeg nu huske at komme i fodstropper, kunne jeg huske at komme i de bagerste, ville kroppen reagere hurtigt nok osv.

Da jeg langt om længe fik taget mod til mig, huggede i trapezlinen, der sad helt vildt højt oppe og lige pludselig var i planing, så var det helt naturligt at komme i fodstropper, så den bekymring var helt væk med det samme. Indledte noget der med lidt velvilje kunne antages for et forsøg på jibe, og røg selvfølgelig i baljen. Lige så selvfølgeligt vendte sejl og det hele forkert. Fik dog bakset lidt rundt, og bevist over for mig selv, at vandstart, det behersker jeg da stadig.

Havde en udmærket kort tur ud i fuld kontrol, var ikke en gang rigtigt bange, vendte og sejlede ind igen,- og det kørte egentlig helt fint.

Skulle til at justere fodstropper osv, men så gik jeg død af bare lettelse over at det trods alt ikke var helt uovervindeligt at komme igang igen.

 

I øvrigt kunne jeg forbavsende nok, godt huske hvordan man rigger, og tråder nedhalet osv. Kunne selvfølgelig ikke helt huske trimmet, men fandt dog noget brugbart trods alt.

 

Så kort og godt, jeg er faktisk ret godt tilfreds.

 

 

Og så kan jeg jo tilstå, at jeg faktisk har savnet de to andre gamle nisser. De er altid hyggelige af sejle med, og der dukkede jo også et par andre kendt ansigter op, bla D51 og the man med knægten, så det var et herligt gensyn.

 

 

 

 

Nu må vi så lige se hvor meget jeg får opdateret, men er da i gang igen.