skrevet den
14-01-2009
Sådan lidt både og..
Havde jo fulgt med i vejrudsigten for i dag, og alle
indikationer pegede i retning af en super dag i Skæring-
Vejrfolkene øffede lystigt om at der fra kl 11 ville være
mellem 8-11 m/s fra SØ. Genialt.
Herhjemme ruskede det da også, så jeg smed en besked på
forum (husk endelig at bruge det til sejladsmeldinger) og tøffede mod
Skæring.
Slagteren var der allerede og havde målt ca 10 m/s. Han
riggede sin 6,5 og jeg fandt min Rs Slalom 6,2 frem. I ved den jeg ikke var
særlig begejstret for, men efterhånden har fået til at virket helt fint.
Dette blev kombineret med at jeg hev min Hyper X 115 ud af muleposen. Den
har jo kun smagt vand 2 gange før i dag, så det var jo med næsten kærlige
følelser jeg udvidede dens fodstropper til mine vinterstøvler.
Hoppede i neoprenhabitten og ud. Kunne mærke at vandet
var forholdsvis lunt, og det var jo ganske betryggende, al den stund at jeg
ikke kan vende på min lille slæde.
Strandstarte, og faktisk i planing med det samme. Sejlede
hen mod kitespottet, hvor der vrimlede med teposepiloter, havde faktisk en
udmærket tur, og når det går aller bedst, får jeg jo altid den idet, lad os
lige prøve at vende, se om vi kan i år?. Det kunne jeg så ikke...plask
plask.
Hmm, der er noget med at man kan vandstarte, hmm, hvordan
er det lige man plejer? Jeg var simpelthen rusten, og for at være ærlig, så
drillede det noget. Kom da endelig op, og sejlede lidt frem og tilbage,
altså forstå således, vende...plask...ny halse, vende...plask osv.
Må hellere lige tage en dag hvor jeg øver mig lidt i at
vandstarte, det var sgu noget rustent, og jeg tilbragte meget tid i vandet
mens jeg bøvlede med at få udstyret vendt hensigtsmæssigt.
Efter ½ times sejlads, døde vinden lige pludselig. Det
var nærmest som om at der blev slukket for noget.
Kom ind, og kunne se en del surfere der havde pjækket i
dag og i større el mindre grad havde rigget til.
Vi stod så i 2 stive timer og ventede på at vinden skulle
komme tilbage. Endelig opgav jeg, og tog min dragt af.
10 minutter senere havde vi ca 7 m/s.
Riggede min 7,8 og hev Hyper 130 ud. På med habitten og
så afsted. Skulle langt ned mod kiterene, men så kom vinden altså også skal
jeg lige melde.
Jeg havde en plan om at jeg ville sejle ned til en lille
pynt, tage en pause, vende gondolen og så tilbage igen. Var næsten fremme,
da jeg opdager fiskenet i havoverfladen,- og jeg kom ræsende med
overlydsfart, mindst...ingen chance for at undgå forhindringen, så jeg
valgte at stå af diligencen med øjeblikkelig virkning, røg bagover og tog
sejl med ned over mig, stadig hægtet fast i trapezlinen. Kom heldigvis
forholdsvis let ud af det, ikke nogen nærdødsoplevelse her.
Op på kareten igen, og så tilbage mod udgangspunktet.
Vinden kørte noget op og ned, så jeg valgte meget
mørbanket at stoppe for idag, måske, måske ikke var der mere vind, men
kroppen ville ikke helt som jeg.
Gammel-nok var på stranden, heldigvis med sit kamera, her
er der to fra min tur med det lille board.


Men sjov dag på Skæring strand, med rigtig mange surfere.
Talte på et tidspunkt 12 surfbiler med og uden trailere.
Må også indrømme at kiterne var på plads. Jeg talte 25 i luften samtidig.
Hyggeligt at møde alle de "gamle " surfere igen, sjov
dag.
Der blev taget lidt video, jeg skal lige se om jeg kan få
strikket noget sammen i løbet af aftenen.