Sejlads på en lørdag i 0 grader.

Er det nu sjovt?
Jeps, det var faktisk en rigtig god tur. Kom lidt sent ned til Åkrogen,- kunne konstatere at P allerede var kommet på vandet, og at han planede. Vinden var i N og det var mørkeblåt, klart, og bidende koldt. Lavede ny personlig rekord i tilrigning på tid,- uden fejl, og fes på vandet. Vil tro at jeg riggede til og krøb i dragten på omkring 10min. Diverse hundeluftere, ægtepar og familier stoppede op for at studere de to galninge,- mange spørgsmål, men jeg havde ikke rigtigt tid til at stå og small talke, jeg skulle jo på vandet skulle jeg. Som nævnt,- det var noget køligt for ikke at sige koldt. Termometeret i bilen snakkede om 0- 1 grad, og det skal nok passe. Jeg har jo ikke modtaget mine Wintermittens endnu, så jeg var afsted med luffer med huller i,- indenunder havde jeg tynde operationshandsker på, idet det er min erfaring, at de tynde handsker medvirker til at holde fingrene varme, og ikke betyder noget nævneværdigt mht tilsyring af underarme.
Vel ude, var der lidt on/off sejlads,- der lå lokalt lidt vind og så ikke noget , og så igen,- ikke helt let at sejle i når man ikke vil satse hele butikken. I øvrigt havde jeg rigget min 10,6 til, benytter jo primært den i øjeblikket. Desværre varede det ikke særlig længe inden jeg begyndte at mærke begyndende tilsyring i underarme, især den højre. Lidt mærkelig, da jeg de øvrige gange har sejlet uden overhovedet at have de tendenser. Forklaringen er jo nok, at jeg var lidt for hurtig med at komme af sted, og ikke har fået anbragt inderbeklædning helt præcist i forholdt til håndled osv. Lidt ærgerligt for dagen var faktisk ok. Jeg smed riggen i vandet, og forsøgt at få rettet på tøjet hvor det strammede,- uanset om det lykkes at flytte tøjet, er skaden jo sket,- som I måske husker, så betyder tilsyring, at skaden er sket, og man faktisk er færdig. Surt. Jeg valgte nu at fortsætte og kom da i planing udad i bugten, ikke hurtigt, men sådan stille og behersket. Vendte da vinden døde og sejlede lidt rundt på må og få. Fik så lige pludselig bid igen, og havde en rigtig super tur på måske 2-3 km ned mod Århus havn. Kunne sådan set havde fortsat længe endnu, men som nævnt mine pindarme havde det ikke helt godt. Til trods for at jeg hang virkelig meget og godt i trapezen, blev jeg træt i armene, formodentlig grundet den indtrufne tilsyring tidligere. Langt ude på bugten vendte jeg, og kunne konstatere at den vind jeg havde sejlet ned på, ikke var der længere og jeg indledte det hårde kryds tilbage i ikke planende conditions. Nu var jeg virkelig træt i armene og kunne næsten ikke holde om bommen. Ind i mellem kom der lidt vind,- men jeg var bare for træt til at kunne komme i planing. Efter nogen min, hvor jeg ikke rigtig kom nogen vegne, og virkelig var i krise, valgte jeg at stoppe op og sætte bommen så langt ned at jeg kunne komme i trapez samtidig med at jeg stod på min flade fødder,--udelukkende med det formål at aflaste armene lidt. Faktisk var jeg så øm i armene at jeg næsten ikke kunne åbne bomhovedet, men det lykkedes da til sidst. Sejlede sådan i små 10 min, og fik efterhånden følelsen tilbage i armene. Nu ved jeg ikke hvornår I sidst har sat bommen nok 30 cm ned, men trapezlinerne passer slet ikke, og det hele føles noget anstrengende og akavet. Selvfølgelig kunne jeg bare rykke på linerne, men jeg havde jo en hemmelig plan om at sætte bommen op igen når mine arme ville samarbejde igen. Da det efterhånden var til at føle noget igen,- satte jeg bommen op igen, og kunne nu plane op i nærheden af marinaen, vendte og kunne så krydse ind igen.
For 1 år siden ville jeg nok virkelig have oplevet situationen som faretruende,- 2km fra land, totalt tilsyret i underarme i frostvej om vinteren i lille fralandsvind. He, der er alligevel sket noget, for sådan tænkte jeg ikke på det,- jeg vidste hele tiden hvilke options der var og hvad jeg kunne gøre, hvad der ville være klogt, og hvad der ikke ville. I øvrigt sejler jeg jo stadig med min Easy Uphaul, og det medfører at jeg ikke behøver at panikke af rædsel for at tabe riggen,- den kan jeg nu hale op uden de store problemer eller anstrengelser.
Så selv om det var hårdt, blev øm, frøs en lille smule ind i mellem i fingerspidserne,- jammen så var det en helt herlig dag på bugten. Sejlede 1 time, 8.5 km og holdt en max. hastighed på 33,3 km/t. Ikke meget, men trods alt dejligt, for det betød jo at jeg planede lige så flot. I øvrigt blev vi fotograferet af en helikopter der snurrede rundt over os i længere tid, og af en fotograf fra land. Sidstnævnte har lovet at fremsende fotos, og når jeg modtager disse lægger jeg dem ud, så I kan se at det var flot og godt i dag. I øvrigt sidder jeg nu og er hammer øm i min arme, så jeg sover nok godt i aften.

Der var is på sejlet da jeg riggede af, så lidt småkøligt var det da trods alt

Lidt billeder som Thomas Fechtenburg. har været så venlig at tage og sende til mig.

	Lyn tilrigning,- men efterhånden kender jeg jo sejlet så godt at jeg kan rigge til på meget kort tid.
	Nedhalet checkes
	På vej ud. Det er gode fru Frandsen og min V8 str 10.6 der skal bruges.
	Ansigtsudtrykket forklarer vist ganske godt hvorledes dagen har forløbet,- ikke dårligt ikke dårligt
	Vel inde igen,- uden uheld
	Is på boardet, det er faktisk noget køligt.
	Og is på sejlet. Hænderne er pakket ind i operationshandsker, det tager lige toppen af de kølige, benytter det både ved til og afrigning, samt under sejlads. Koster ikke ret meget for 100stk i Matas.
Alle billeder leveret at Thomas Fechtenburg

Sidst op

dateret 19-12-2007