Bensens.dk    

Home Bensen Artikler Diverse Albert

 

Sejltur i December.

I dag den 19.12.2004 har jeg haft en rigtig god tur på bugten.

Makkeren og jeg, havde egentlig aftalt at vi alligevel ikke ville surfe i dag, da jeg ringede til ham, efter at jeg havde været ude at gå med den langhårede ( altså hunden, der i øvrigt lige er blevet trimmet) Det var fucing freezing hundekoldt, frøs på det tidspunkt 2-3 grader og var overskyet.

Kl. 12 ringede min makker og plagede, det var smukt og ikke så koldt. Jeg må da  medgive at solen var begyndt at skinne, men der var ikke så meget vind. Jeg er faktisk ligeglad med om det er smukt........kan man plane var mit spørgsmål? JA. var svaret, og så må man jo af sted. Ellers får han jo håneretten, og den vil han vide at udnytte........!
For et par timer siden spurgte jeg på Surfersinfo, om der var nogen der havde erfaringer med monofilm og frostvejr? Hmmm, det har jeg så selv nu, da jeg riggede af, dannede der is  på sejlet. Termometeret i min bil sagde 1½grad i solen, så det har nok været omkring frysepunktet.
Jeg riggede min 9½ idet jeg havde en formodning om at det ville være nok i fralandsvind og den nuværende molekyletæthed i vinden.
Aftalte med makkeren hvor vi sejlede hen, og hvornår vi skulle ind igen,- og så af sted. Jeg sejler med luffer der er åbne i håndfladen, derudover har jeg klippet hullet meget større og fjernet en del neopren omkring håndledet. Dvs. at jeg ikke syrer til, men til gengæld er der ikke meget varme tilbage i luffen. Efter 30 min på vandet, med fin planingsvind, var jeg nødt til at stoppe fordi mine fingre ikke længere lystrede.
Tilbage og have 10min med tårer i øjnene når følelsen i fingrene vender tilbage.
Alligevel en rigtig god tur,......og ja. gu er det da smukt.

Lidt billeder fra i dag. Taget af dels mig, dels min makker og et velrenommeret medlem af Mastersurf i AAWK

Makkeren rigger RS4 9,8                                                       Det gøres bedst i denne stilling
Jeg benytter mere gammeldags stil, bemærk det smukke sejl,- det berømte V8 9,5 der er til salg Koncentrationen lyser ( kombineret med tømmermænd efter snaps i går)
Vestenvind (fralandsvind) er svær at starte i når det foregår i Åkrogen. Så er trimmet ved at være der
Nok nedhal? Strømlinet og målbevidst
   
Vandet er heldigvis ikke SÅ koldt. På vej ud
Makkeren på vej ind. Som det fremgår, der var lidt sne

Som nævnt, kun 30 min sejlads,- jeg loggede 35,7 km/t så det er da ok når det kun blæste omkring 5m/s.

Hvis der kommer flere af den slags dage, og det kommer der jo nok, ja så tror jeg at jeg sejler igennem i år. Jeg holdt 3måneders pause sidste år, men egentlig er det jo kun Jan. der er rigtig kold.
SÅ. ses vi?

artikler

Sidst op

dateret 19-12-2007