Selvmål i dag.

Jeg har virkelig kvajet mig i dag. Lavet et selvmål af format.

Sejlet det absolut dårligste i mange år, været i vandet 5 gange osv...total tåbeligt.

Dagen startede med at Mikael Bigfin og jeg mødtes på Åkrogen. Der var lovet v-lig vind 5-8 m/s

Kunne konstatere at der var meget ustabil vind, men også at der formodentlig lå en del vind på lur længere ude i bugten.

Jegn riggede mit største sejl, 9,2 og Mikael en 12ér.

Mikael gik ud på en JP formula, og jeg på JP slalom.

Som altid inde under land på Åkrogen, er vinden fuldstændig uforudsigelig, og allerede her, burde jeg have forstået at noget dumt var under opsejling.

Det lykkedes ikke at strandstarte, så jeg måtte kravle op på boardet og lave en snorestart.
Som bekendt benytter jeg ofte mit koneophal (easy uphaul), kravlede op derfor op, smækkede løkken i trapezkrogen, lænede mig godt tilbage, og tænkte på hvor let det gik....P L A S K, bagover i vandet...hurtig uddykning, var der nogen der havde set det,- kigger rundt...nej heldigvis, og helt ærligt, havde jeg set det, var jeg nok også flad af grin.
Hm. Havde selvfølgelig ikke fået sat stroppen rigtigt i trapezkrogen...fin start.

Vandet var i øvrigt koldt.

Havde monteret min 49 finne på JP, og efterhånden som jeg kom ud og fri af pynten, begyndte det at ligne planingsmulighed.

Rent faktisk kom jeg i planing samtidig med Mikael, og vi havde en tur ud i bugten. Vel ude kunne jeg konstatere at der var noget rigtigt møgsø, skrumlet når det er værst, stejlt og uforudsigeligt.

Vinden døde lidt og jeg var ude af planing. Vendte og sejlede ind mod marinaen istedet, ville skåne knæet for bølgerne. Kom i Planing, men blev aldrig rigtigt powered op.

Har jo kun sejlet en gang med min 53 cm finne, så tænkte at dette lige måtte være de rigtige forhold at teste den i, igen.

Tøffede ind, og monterede den. Kunne så konstatere at der stort set ikke var vind tilbage.

DMI havde forudsagt at der ville komme en vindpause omkring kl 13, og den så ville komme igen, vinden.
Ja ja. Jeg havde jo ikke oceaner af tid, for havde en aftale kl 16.

Hentede derfor min Formula ud af posen. Roste den for sin tålmodighed, for det er ikke længere tit at den komme ud i lyset.

Fik den slæbt ned til vandet, monteret riggen, hæve bommen, og så ud. Det virkede som om at søen havde lagt sig, så kunne godt sejle ud i bugten nu. Kom i planing helt ubesværet, og sejlede fuldstændig ubesværet og uden overhovedet at bruge kræfter. Sad fint i trapezen, bordet sejlede godt over søen, fint trim og det hele var bare romatisk. Var lige ved at begynde at synge lige som Cykelhandleren gør, men beherskede mig dog. Af miljøhensyn.

Det kunne jo ikke blive ved, og det gjorde det heller ikke. Rundede Bigfin der stod stille med sin 12ér, sikkert tang (der dog ikke var så slem) skulle selvfølgelig lige forsøge at jibe rundt om ham, og røg selvfølgelig i baljen. 2 gang. Rødglødende af raseri kravlede jeg op.

Snorestart og ind mod stranden,- der kom vind og jeg kom i planing....DRAG DRAG. fucking tang. Stoppede op et par gange og fik endelig det overskudsprodukt af finnen.

Vendte og ud i bugten igen, nu var der kommet rigtig fin vind, og havde en god tur i retning mod Århus havn, vendte, røg i (3. gang) sejlede nu ind mod Bellevue (mod stranden på den anden side af pynten ved Åkrogen)

Selv om der var fin vind,- faktisk nogen rigtig, rigtig gode striber fik jeg aldrig karet helt i omdrejninger.

Hvorfor?

Fordi mit hemmelige våben stadig var monteret.

Som jeg afslørede for nogen tid siden, regner jeg med at min manglende teknik og fysiske formåen (på windsurf området...fjols) ville blive opvejet at den mega store finne.
Tja, nu var der rigeligt med vind, så istedet for at være en hjælp, var den en hemsko, endda en alvorlig.

Nu kom jeg så i måske 8 m/s planende lige så langsomt på en ½ vind, og kunne slet ikke få ordentlig fart i gondolen.

Faktisk var det ret hårdt, og føltes mest som om der var tang på, hvilket kan være tilfældet, men jeg kunne godt gå højde, og det plejer at være en ret god indikation for om der er tang el ej.

Inde ved stranden vendte jeg, gik dybt..uha uha for at komme ind mod Åkrogen igen. Faktisk var jeg på et tidspunkt i kyllingestroppen, men sig det ikke til nogen.

Ud for Åkrogen og over mod land på modsatte side, virkede søen ikke voldsom, der va fin vind, så jeg vendt atter og gik ud ad igen. Slørede en del, det gik fint, god stilling på boardet,- strakt forreste ben, let bøjet bagerste ben, ikke panikgreb på bommen, og bare afsted over stepperne,- dvs indtil jeg ramte en hastighed der gjorde at finnen syntes at den også ville være med. Så begyndte det at blive til en rodeotyr,- kantede vildt til læ, tailwalking osv,- ganske interessant. Nå, det har vi jo prøvet før, så bare man er klar går det jo nok.

Vendte, fandt et godt pust, planing med det samme, kørte godt ind mod land,- ville have mere fart, faldt lidt af for vinden....og hvad var det jeg lige beskrev ville ske...jeps.
Denne gang kantede det helt vildt, så lige pludselig hammerplanede jeg, med et board det kantede helt vildt til læ, sad i trapez, var i fodstropper og mine ben helt oppe under næsen, lidt svært at beskrive, men forstil jer at I sidder på hug med fødderne låst i fodstropper, på et board der kanter helt vildt, og det fortsatte bare. Jeg anede simpelthen ikke hvordan jeg skulle redde denne situation, forsøgte en del, men kunne simpelthen ikke skubbe riggen væk, for den var jo trukket helt ned også. Min største frygt var sådan set at blive fanget i trapezsnoren ved et styrt i denne stilling, ville nok kræve en del nye reparationer af mig.
Valgte derfor at baile ud, og fik fat i sejlet så det hele ikke fløj fra mig.
Ubetinget det mærkeligste styrt jeg nogen sinde har præsteret. (vandgang nr. 4)

Op igen, vende og plane ud, passe på ikke at gå for dybt, for det er i disse situationer det går galt med finnen. Vendte planing ind, kom lige pludselig i vindlæ,- hurtigt ud af trapezen, smed dog sejlet i vandet. Stod skraldgrinende på boardet,- ha, der fik du mig ikke din dumme vind....
Startede den komplicerede øvelse med at snorestarte, sikrede med en hånd at løkken var rigtigt på plads i trapezkrogen,- det nummer skulle ikke ske igen.

Nu kom der et rigtigt godt pust, så jeg måtte rigtigt stemme imod, for at hive sejlet fri af vandet....P L A S K.
Denne gang var det ikke en lille dukkert. Næ denne gang var det en baglæns saltomotale med overliggende knastaksel,- var helt nede og checke sildeyngel og sandorm...vandet var ikke længere koldt, for nu var jeg vænnet til det.

VANDGANG NR 5

Det viste sig i øvrigt at være den lille snor under bomme, der sidder for at fastgøre ophalssnoren der knækkede.

Lå og rodede lidt rundt i vandet, for først ville jeg vandstarte, men lå i et delvist vindløst område, så måtte jeg hale bommen helt ned og binde stumperne fast. Kom da endelig op igen.

For at afrunde. Det var i dag IKKE nogen fordel med den lange finne, tværtimod. Spørgsmålet er nok, om det nogen sinde er?

Er ved at tvivle på det.

Under alle omstændigheder var det et selvmål af format idag. Og 5 gange i vandet...tsk tsk.