skrevet den 16-02-2012

Should I?

 

 

 

 

 

Har tænkt lidt over,- gad vide hvad der er sket på no-cam området de sidste mange år?

 

 

Jeg har vel siden 20012 udelukkende sejlet med cambers. Dette i alle sejlstr.

 

Startede ud med de berømte NP V8, og havde en del af dem. Faktisk var jeg ret glad for dem, og de var i lang tid de bedste sejl jeg havde.

 

Prøvede også diverse racesejl, og havde da også gode timer med dem, men deres følsomhed overfor bare 1mm forkert trim, samt bøvlet med dem generelt, her tænker jeg på problemer med holdbarhed, revner i forlig, knækkede sejlpinde, cambers osv,- det gjorde at min tålmodighed hurtigt slap op. Endelig syntes jeg heller ikke at mine evner indikerede at jeg ville få meget mere ud af et 100% racesejl.

 

Ved fremkomsten af Rs Slalom skiftede jeg til den serie, og har haft dem lige siden.

Kongesejl, der er lette at rigge, holdbare, og ikke på nogen måde bøvlede at håndtere syntes jeg.

Plug and play, og så ud over stepperne. Lige mig.

 

Har sejlet med dem lige de kom frem for lang tid siden, og har netop købt et eks mere da min trofaste 9,2 er slidt op. Det er den anden jeg har på den str.

 

 

Nu er sejl jo efterhånden blevet en meget stor udskrivning, ikke mindst de rene racesejl og til dels slalomsejl også.

 

 

Og så gik jeg og spekulerede på.

 

Hvad er der egentlig sket på no-cam området? Er de blevet mere trykstabile, kan man overleve et ordentligt pust med dem?

 

Kiggede lidt hos NP.

 

 

 

 

Fandt denne Hellcat som jeg ikke kender meget til.

Nu skrives der jo en masse lovprisninger om sejlet i oversigten, ligesom der gør om samtlige andre sejl på siden, og i øvrigt på alle producenters sider. Naturligt nok.

 

Hvad jeg lige har bemærket mig, er, at der er en del sejlpinde, hvilket i nogen udstrækning fortæller om at man har haft fokus på stabilitet (eller designerne ikke har kunnet få sejlet til at stå rigtigt,- I ved,- blandt sejlproducenter siges det,- er du i tvivl så sæt en sejpind mere i)

 

Da det er et no-cam sejl, har det naturligt nok ikke nogen bred mastelomme, men alligevel udskæring til kort bom.

 

Som der skrives, så har sejlet afsæt i racesejl, dog uden cambers.

 

Det kunne jo være sjovt at lave en sammenligning af dette sejl, str 7,7 mod min Rs slalom 7,8, og se hvad der kom ud af det.

 

Da det jo er bensens.dk, så vil der ikke være fokus på det vilde tekniske, men derimod om, Hellcatt´en kan pirre en wannabee surfer som mig? Altså om det kan udfordre et Rs Slalom på nogen områder, nok ikke fart, men måske handling...

 

Tja det vil jeg tænke lidt over. I øvrigt kører min Rs Slalom 7,8 på det sidste, så det kan være at valget kommer før jeg har tænkt mig.

 

 

Jeg  vil kun gøre forsøget på de mindre sejl, har stadig ikke meget fidus til no-cam sejl i det lidt større modeller,- ikke mindst fordi jeg hader at blive rykket over når det blæser lidt op.

Hidtil har jeg undgået det med Rs Slalomsejl, der har en fin evne til at lukke ud når nødvendigt.

 

 

Ved godt at der også er et freerace sejl,- H2, men det har to cambers, og fidusen var jo netop at forsøge et sejl helt uden cambers.

 

 

Nu får vi se.

 

 

Og, årsagen til at jeg ikke skifter sejlmærke ligger jo i masterne. Skal de også udskiftes, så bliver det jo en meget bekostelig omgang.

 

Er der nogen der har erfaringer med Hellcat, så smid en tråd på forum, og det er der jo netop for at blive brugt. Hvad det heldigvis også bliver.