skrevet den 07-04-2010

 

Sikke noget ged.

 

 

I dag havde jeg fri (næsten)

I dag skulle det blive godt vejr

I skulle jeg på vandet

I dag skulle jeg rigtig hygge mig.

 

 

Derfor satte jeg i går min GPS til ladning, fandt ud af hvordan mit GoPro videocamera virkede, monterede det på en hjelm, fik ryddet de fleste udfordringer af vejen, dvs støvsuget, ryddet op osv.

 

Intet skulle komme i vejen for min surftur.

 

Nu lovede de der banditter inde på DMI jo at det skulle blæse fra SØ, hvilket er min absolutte haderetning.

I går lød vejrmeldingen dog på at der skulle være omkring 6-7m/s fra en sø retning, hvilket betød at det ikke ville være så slemt med bølger.

Her i morges var vejrmeldingen noget anderledes, stadig fra SØ, men nu skulle vinden tiltage omkring kl 14.

 

Til gengæld skulle vi i dag have fornuftige temp på omkring 14 grader.

Jeg tøffede derfor rundt herhjemme til kl ca 11, eller indtil jeg syntes at der var kommet lidt varme i luften.

Nu skulle jeg jo sejle alene, hvorfor jeg valgte et spot hvor det er begrænset hvor meget man kan komme på spanden hvis det hele driller. Det blev Studstrup.

 

Vel ankommet måler jeg ca 6 m/s og kun enkelte bølgetoppe derude. Rigger derfor min 9,2 og ville egentlig gerne have benyttet formulaen, men med den sø der trods alt var, valgte jeg at hive bæstet frem, og forsyne den med en 54 finne. Det var jo det setup jeg benytte i Ebt for et stykke tid siden, og det virkede rimeligt.

Hurtig tilrigning, på med dragten, som jeg i dagens anledning havde fornyet med en fedtet lynlås, jeg læste nemlig hvad jeg selv havde skrevet, og smurte den.

Starte min video, montere hjelmen på hovedet, starte GPS og så ellers ned til boardet der lå i strandkanten.

Det var meget lavvandet i dag, så jeg skulle et stykke ud  før tingene kunne flyde.

 

Sjovt som det så ud med mange skumtoppe, nu, men det måtte jo skyldes at jeg stod på lavt vand.

 

Standstartede og gik fra at stå på sandbunden i en meters vand, til at at stå på boardet, fuldplanende.....ok, der var åbenbart et pust, huggede i trapez og fodstropper,- og det gik jo sådan set helt godt....i 30 sekunder.....så lettede jeg bare....men landede sært nok pænt igen....syntes godt nok at det gik lidt stærkt, og jeg havde ikke nødvendigvis den helt store indflydelse på, hvor vi var på vej hen, eller for den sags skyld, hvordan......det gik op for mig, at det rent faktisk blæste, og egentlig en del...ved ikke helt hvordan det lykkedes, måske fordi jeg ikke havde planlagt det, men jeg fik da jibet/bommet/keglet rundt og kunne iagttage at det samme gjorde sig gældende på den anden halse. Altså jeg hammerplanede...blev enig med mig selv om, at det nok var smartest at komme i fodstropper og trapez, for det var noget anstrengende at stå med riggen uden hjælp.

 

Ind for en puster....stod længe i vand til livet og håbede på, at der kun var tale om en byge, og det snart ville drive over. Bygen varede bare ved. På et tidspunkt vedtog jeg, at jeg ikke skulle være sådan en pivfis så jeg tog lige en omgang mere, blot for at konstatere, at mit første indtryk var korrekt.

 

Hmm, jeg stod og overvejede om jeg skulle rigge ned, om jeg nu gad, men vejret var jo fint, så jeg kæmpede mig ind med grejet.

Inden jeg riggede et nyt mindre sejl ti, ville jeg lige måle vinden.

 

Fuck,- den sagde 11m/s i middelvind og noget mere i stød,- og stigende...øv.

 

 

Nu sejlede jeg jo alene, der var ikke en sjæl på stranden. Overvejede om det nu var fornuftigt at rigge min 7,8 og en Hyper og sejle alene...kom til det resultat, at set i lyset af en vandtemp på 6½ grad, en luft på 11 grader, kraftig sø, og en amøbe som chauffør, så var det måske ikke rasende intelligent at gå ud.

Så det blev ikke til mere.

 

Til gengæld kunne jeg jo så lave en bette films af dagen, og sikkert klippe lidt aktion sammen. Af med hjelmen, og konstatere at den der diode der skal blinke, ikke gjorde det, hvilket på jævnt dansk betyder at den elendige, forp....%¤#&%¤# videooptager ikke havde optaget så meget som en brøkdel af alle mine trængsler.

Kan afsløre at min begejstring for produktet er til at overse i øjeblikket.

 

Men jeg kom da ud, og ret beset så kom jeg ud af dvalen med at man ikke kan sejle alene..

 

Men sur røv, ingen tvivl om det.

 

Nogen der er klar i morgen?