|
skrevet den:28-08-2007
Skader, en vigtig samtalefaktor.
Var lige sammen med en flok frosne, snottede surfere på Åkrogen,- uden
at gå på vandet vel at mærke.
Vi mødtes i det forvirrede håb, at den lokale tåge ville blæse væk. Det
gjorde den efter 2 timer. Vi stod altså i to timer og snakkede, klogede og
hundefrøs så det stod.
Så kom solen, og hvad gjorde vi? Ja vi gik selvfølgelig straks på
vandet og nød de 7 graders varme, solskin og den lette brise..............nej!
En lille undskyldning kunne være at der faktisk stort set ingen vind var,
heller ikke da det endelig klarede op. Vi udsendte rent faktisk en
vinddummy ( undskyld Henrik) men han havde ikke meget held med finde
vinden.
Hvad snakkede vi så om, hvad gik tiden med, ..............tja hvis det nu
havde været en hvilken som helst anden samling, hvor 8 mand, undsluppet
fra familer og kærester, og helt alene med ligesindede....ja hvad ville de
mon snakke om? Og man ville have pralet med diverse oplevelser med det
andet køn, ivrigt kommenteret alle yngre kvinder der kom inden for
synskreds.....rå latter osv.....indetrængte mavemuskler mens kvinden
går/løber forbi os...Kan I se billedet.
Sådan er vi (desværre? ) slet ikke. Efter at vi havde udvekslet hvilke
fastelavnskostumer vore poder ville plage diverse naboer med, begyndte
snakken.
Windsurfere er virkelig noget for sig selv, tænk, 8 mand høj, og så
snakker man om windsurfing, grej, trimning og de nye boards. Og så
snakkede vi om skader på os selv.
Her var der virkelig gang i den, inden for 1 time fik vi rundet: Brækket
næse, tå, finger, bøjede ribben, ødelagt nyre, ledbånd, menisker,
korsbånd, ansigter, skinneben osv.
Og så gik snakken ellers, men meget må vi indrømme,-når det kommer til
snakken om hvilke skader vi har haft, så er vi virkelig skarpe, vi kan
fuldstændig oplyse alle forhold i forbindelse med disse skaders optræden.
En typisk fortælling om skader begynder med en meget præcis
skildring af hvilke forhold man sejlede under, hvilket board, sejl
osv,- herefter kommer optakten til den meget spændende fortælling,
med en indgående beskrivelse af lige netop denne særlige bølge, eller
vindpust der var den direkte årsag til skaden.
Så kommer vi til selve beskrivelse af den indtrufne skade....her holder vi
alle vejret, kommer der nu en særlig god beskrivelse.........som fx. Ja,
jeg havde jo lige nulstillet min GPS, så jeg ved at jeg sejlede 69 km/t da
jeg pludselig overhalede mit board, hoppede igennem sejlet, ramte masten
med tungen, der greb rundt således at jeg fik en hudafskrabning i hele
hovedet, fik revet 3 tænder og et øjenbryn af, for at ramme
vandet med et drøn, således at det nærliggende ungdomsfængsel troede at
der havde været et forsøg på udbrud ved hjælp af dynamit.
Eller, jeg ramte vandet så hårdt at jeg fik en kæmpe blodsamling på
skinnebenet, mens jeg sejlede ind på eet ben, kunne jeg se, at det
begyndte at bule på skinnebenet, og inden jeg kom ind, var det hævet så
meget at min våddragt var sprængt og revnet hele vejen op til mine
boller.
Ja, det er mægtige fortællinger, og de aftvinger unægtelig respekt.
Og så bliver vi sat på plads af en skrapsak, der tørt konstater at han
har sejlet i 20 år, og kun bøjet et lille ribben.
Han har simpelthen ikke fattet noget.....suk. Bare ærgerligt at han surfer
så godt.
Suk.Nu kunne jeg ellers lige være med.
|