I øjeblikket sejler jeg jo med min Hyper X (når jeg
sejler, det bliver ikke til så meget)
Det gør jeg af helt praktiske årsager, idet dette board
er let at sejle, og her om vinteren hvor vandet er koldt, er det absolut en
fordel.
Man kunne indvende,- hvorfor i alverden gør jeg så det,
når jeg har et kongeboard, et JP slalom pro på 132 liter liggende og knurre
i min garage.
Det er der to årsager til.
For det første syntes jeg ikke helt at jeg har fået det
til at spille ordentligt. Må nok indrømme at der skal flere timer til, end
jeg lige havde forestillet mig.
Min log siger at jeg har sejlet 11 gange med det.
Dernæst, så driller de bagerste fodstropper helt vildt.
De er simpelthen bøvlede at komme i.
I forhold til mit elegante, og veltrænede korpus, så
sidder fodstropperne bare ikke særlig hensigtsmæssigt, og jeg døjer meget med
at få dem fanget.
Når man har så mange år på bagen rent surfmæssigt som jeg, så er
det at komme i fodstropper altså en rutineting, der bare skal spille.
Og når det så ikke gør det, bliver man frustreret,
langskægget og får urolig mave,- det sidste påvirker også familien, og det
går bestemt ikke upåtalt hen.
Har blot ikke informeret om årsagen til mine frustrationer.
Jeg tror/håber/ved/ønsker, at udfordringen med de
bagerste fodstropper udelukkende er en forbigående fobi, og kan trimmes væk
ved hjælp af bomhøjde, mastefodsplacering og trapezliner.
Rent faktisk, er der slet ikke nogen tvivl om at det er
tilfældet. For jeg kan huske første gang jeg sejlede på det, se evt video
herom, var jeg fint tilfreds med trim og stroppers placering.
Dette trim, har jeg så bare ikke fået noteret, og har
bøvlet med tingene lige siden.
Som man måske husker, udskiftede jeg de bagerste stropper
med racestropper, da de oprindelige fodstropper efter min mening var for
bløde, og dermed svære at komme i.
Det hjalp noget, men stadigvæk, så er det ikke let.
Når jeg endelig er kommet i stropperne, og fuldplaner, så
sejler boardet rigtig fint. Har efterhånden fundet frem til en passende
finnestr, idet jeg mener at min 49 cm spiller rigtig fint.
Boardet går sådan set fint med både min 7,8 og min 9,2.
Har en 9,5 liggende i garagen, den har jeg endnu ikke afprøvet på boardet.
Kan være jeg skal have lavet en trimsession med Sofasurfer, ligesom vi
gjorde med mit første RS Slalom.
Men mit valg, det skal så bestå i:
Skal jeg holde Jp sæsonen ud, og håbe at jeg får det til
at spille, eller skal jeg smide håndklædet i ringen, og konstatere at jeg
bare ikke er gode venner med det.
Må jo indrømme, at bortset fra Hyperen, så har jeg ikke
været ovenud lykkelig med mine store slalomboards.
Tror at jeg er nødt til at give Jp en chance mere, men
ikke nu hvor det er så koldt, for jeg har for mange badeture på den konto.
Men, sådan helt lykkelig med boardet, det er jeg nu ikke.
Og, det er ret surt, for det er vist det absolut dyreste
jeg endnu har haft.
12000 kr + 2000 kr til finner, ikke billigt.
Og, så undrer det mig, at jeg er den eneste der klager
over at fodstropper ind i mellem sidder helt tåbeligt.
Har haft flere boards, nogle har ingen problemer, mine
Starboards har aldrig drillet, hverken Isonic eller min 160´er.
Tror ind til videre at forsommeren skal gå med at finde
det helt rigtige trim til boardet, for det kan jo ikke være rigtigt,- eller?
Til de nyankomne (siden er næsten ved at
blive lagt ned af hits, så der må være mange nye) kommer her den første
optagelse af boardet.