skrevet den
11-04-2009
Skæring i SØ
Skæring i SØ og især når det er over 7 ms er min
foretrukne haderetning.
Ved erfaringsvis at det giver noget mystisk skrummelsø,
høje (i Østjydt talemåde) stejle bølger, og ikke mindst, et fuldstændig
uforudsigeligt bølgemønster.
Derfor.
Valgte jeg at drible derned i dag.
Alle prognoser lovede uden at rødme at det ville blæse
fra 6-8 hele dagen og netop fra SØ.
Hvorfor dog så gøre det?.
Absolut et intelligent spørgsmål. Men inden i min
pygmæhjerne med de indskrumpede celler, der enten er under afvikling pga
alder, rødvin eller stress i forbindelse med job, var jeg nået til det
resultat, at det simpelthen ikke kunne passe at jeg skulle køre til Ebt hver
gang det blæste bare en smule fra SØ.
Dertil kom, at jeg ikke gad køre 50 km hver vej. Endelig
spillede det også en smule ind på min beslutningsproces, at jeg var smadret
i kroppen efter i går, at også vidste at jeg næppe kunne sejle ret langt, og
til slut, så havde jeg en formodning om at en brækket tå, måske også kunne
have noget at sige rent surfmæssigt.
Sagt kort. Jeg var smadret og burde slet ikke surfe idag.
Jeg vidste det godt, og derfor valgte jeg at gøre det alligevel.
Smed et indlæg på Danmarks førende surfesite (altså mit,
hvis du skulle være i tvivl) og fik hurtigt en reaktion fra Martin der var
fresh)
Pause, jeg skal lige checke at seneste video er oploadet
korrekt....
Det var den.
Mødtes i Skæring med Martin. Jeg kom lidt før og målte
vinden til ca 8ms. Hurtig beslutning,- det var let,- jeg ville ud med
kongeboardet og det foretrukne tilbehør....7,8.
Lyntilrigning, Martin kom lige som jeg var klar til at gå
på vandet (han har ikke engang et øgenavn,- dét må jeg vist arbejde på)Nå,
men jeg futtede ud, og , med en brækket tå, der nu har det pæneste blå
kulør, så passer man rigtigt meget på, hvor man går, hvad man støder
på osv...jeg kan nu melde at jeg har fuldstændig styr på samtlige sten ud
for Skæring, og jeg kan også garantere at alle strandgæster er klar over at
jeg er klar over at....
Nok om det. Selv om det blæste helt fint, og jeg sejlede
med 7,8 valgte jeg at tage hjelmen med sladrehanken på (video)
Søen var lige så umulig som jeg huskede den, stejle
ramper ind i mellem, sø der bryder mærkeligt, tang, og en vind der kørte op
og ned.
Dette kombineret med en krop der skreg på førtidspension,
gav lidt udfordringer, men rent faktisk havde jeg et par fornuftige
planeture, hvor jeg stort set havde kontrol over begivenhederne. Stort set.
Vinden kørte meget op og ned, og jeg kunne ikke holde
fuld planing hele tiden, ved dog, at havde jeg haft mere energi, kunne jeg
være gået længere ude, for her har der helt sikkert være ren vind.
Men kort fortalt. En acceptabel kort dag på vandet,
rundede lige 42,8 km/t og var ødelagt i lårmuskler og ikke mindst et
fuldstændig ødelagt knæ, men alligevel ok.
Jeg blev helt bestyrket i, at jeg ikke gider sejle i sø i
Skæring.
Problemet er bare at i morgen
loves igen sø, hvad gør jeg så?