skrevet den 14-01-2009

 

 

Skæring på en Bededag.

 

Uha, hvordan skal jeg starte.

 

Jeg har bare så meget materiale, så meget at berette og så meget video, foto og en lille overraskelse.

 

  1. Genialt vejr
  2. Genialt vejr
  3. Har en fridag
  4. Genialt vejr
  5. Gode surfbuddies
  6. Godt spot
  7. Gode fotografer
  8. Genialt vejr.      

i dag var min eneste fridag her i Bededagsferien. Og så er det jo genialt at vejret har forbarmet sig, og laver forår med vind, ikke at glemme-

Allerede på mit forum for dage siden, var der lagt op til en super dag, og efterhånden som der kom meldinger ind her, så indikerede det at der var noget i gærde.

Stod og pakkede min trailer, da den første ringede, Er du klar over at det nuker hernede (Skæring) det var jeg jo ikke, men fik en briefing om, at det var slalom, og det ville blive stort. Derfor glemte jeg halvdelen af mit grej,- det kunne jo ikke gå hurtigt nok.

 

Nu lå min formula øverst på traileren, så jeg gad ikke hive den af, men ellers, så gik det med fare for at miste (endnu) et klip i kortet mod Skæring hvor det skulle foregå.

 

Vel nede ved spottet kunne jeg se at "fluefiskeren" havde ret, der var gang i den.

Kiggede, og kiggede og besluttede at jeg ville forsøge med min 6,2. Ja, I læste rigtigt.

 

Fluefiskeren, fes ud og kom efter noget besvær i planing. Men jeg kunne se, at der lidt længere ude, stod en del vind, så jeg var ret overbevist om at mit valg var rigtigt.

 

Fik rigget min 6,2, monteret på min Hyper med en 44 cm finne,- jeg var klar.

 

Nu var dagen jo genial, simpelthen...no more, no less. Solen skinnede, der var vind, og måske på det tidspunkt, 8 grader. Vinden var NØ, dvs skrå pålandsvind og ikke ret meget sø.

 

Kom ud, strandstart, og efter ikke ret lang tid, superplaning, ikke særlig hurtigt, men kontrolleret og dejligt. Kolde fingre, kolde fingre, kolde fingre, måtte returnere,  ind igen, tø fingrene op. Havde sejlet med kun tynde operationshandsker,- det gik ikke.

Da jeg fik lidt liv i mine fingre, ud igen, nu med luffer med hul i håndfladen over. Det gik fint, og afsted over stepperne. Faktisk ingen problemer overhovedet,- skulle jeg endelige finde på nogen, så var min forreste fodstrop på bb side for stor, og tilsvarende stb for lille, men det var i petitesse afdelingen.

 

Kort og godt, alt får en ende, og vinden døde lige så langsomt.

Ind igen, og rigge en 9,2 til, ud på formla, men da var vinden død. Et par gutter på formula og 10,7 fandt lidt vind, og havde lidt ture, men til sidst måtte de også opgive.

 

Dagen i dag, var ubetinget den bedste overhovedet i år, ja faktisk i meget, meget lang tid.

 

Måske kan det skyldes de mange der havde fundet spottet.

 

Vi var faktisk en hel del: Fluefiskeren, slagteren, supersuferen, Stig, Den forfrosne nordmand, den anden nordmand, the man, P, Brian, sofasurfer, Eddy the eagle, Gammel-nok, og nogen jeg ikke kendte, så det var en ualmindelig hyggelig dag, med mange der startede første gang i år.

 

Endelig havde vi selskab af en fotograf som jeg har skrevet om før.

 

Per som fotografen hedder, er meget comitted til actionbilleder, herunder noget med vandsport.

www.bensens.dk og www.pergtures.dk har tidligere haft et samarbejde, og det har vi nu genoptaget.

 

Per var til stede hele dagen, og tog en masse billede og lidt video.

 

Jeg lånte mit videocam ud. Og det er der kommet noget stemningreportage ud af. Jeg laver en video, men det bliver mere noget stemning, ikke så meget action.

 

Fotografen Per, knokler med fotos lige i øjeblikket, og i løbet af kort tid, vil der være en række billeder klar.

 

Linket til dem, vil komme her om ganske kort tid. Jeg har set nogen af dem, og kan garantere at der er tale om kvalitet.

 

Lidt preview af kommende team bensens produktion.

 

 

 

En smagsprøve fra www.pergtures.dk

Alle billeder og mange flere, vil snart ligge online i meget bedre kvalitet.

 

Fotografen skal lige have en chance for at korrigere dem.

 

Jeg vender tilbage med link hurtigst muligt.