Skæring strand

Der skete noget på Skæring strand i dag. Desværre ikke med mig som aktiv deltager.

Morgenen startede med at P og jeg (begge smadrede at festivitas, dog uafhængigt af hinanden) kunne konstatere, at DMI og Windguru havde rottet sig sammen, og besluttet at vi ikke skulle på vandet i dag. Det var 3 m/s som det højeste, og det rykkede ikke lige. Så vi blev enige om at lave noget andet.

Jeg cykler stadig, den der deadline jeg har, er jo ikke ændret, har bare ikke skrevet så meget om det, al den stund det her jo primært er en windsurf side. Men jo, cykler bliver brugt. Nok ikke så meget som den burde, men trods alt så runder jeg normalt 50 km om ugen,- måske ikke så meget men det er hvad der er tid og mulighed for i øjeblikket.

Jeg tog afsted i dag og havde egentlig en udmærket tur, cyklede 20 km, jeg havde godt ben. I øvrigt er 20 km på MTB (ja det er et fagudtryk vi cykelfolk har for en mountainbike,- så fik I den hva´ , jeg lærer jo hurtigt....) slet ikke så ringe.

I øvrigt viser det sig at lørdag er en super god dag at cykle i. Dette forstået således: Der er slet ingen af de der trediveårige mødre med børn på bagsædet til stede på cykelstierne.

Højst nogle pensionistægtepar på havelåger, og rent faktisk "nakkede" jeg næsten dem alle, så det var en god dag med selvtillid.

Faktisk har jeg fået fortalt en historie om de der kvinder og deres kondi:

Historien går således.

For en del år siden kom en flok supermotionister cyklende,- I kender dem godt,- ens cykeltøj, røde cykler med hvid skrift, flasker og de rigtige solbriller.

Historien foregår syd for Århus på en cykelsti med kuperet terræn.

Kvinden på ca 35 år har netop hentet sin pode i daginstition, ungen er fastspændt i barnestolen på bagagebæren.

Kvinden, lad os kalde hende Ann, starter ud og kommer op i fart på sin 3 gears havelåge. Hun cykler dagligt 30 km. 15 frem til job og 15 tilbage, bevæbnet med lille Birger på bagsmækken. Birger bliver i øvrigt ikke mindre. Med til historien hører det også at Ann har en mand der også elsker at cykle, og når de rigtigt skal hygge, kører de gerne 200 km på cykel, bare for at se Himmelbjerget eller en solnedgang,- jo de var ihærdige dengang (jeg kender dem begge ganske godt)

Ann (ikke det rigtige navn) har altså fået gang i jernhesten og kører afsted mod Kolt og omegn. Lige pludselig bliver hun overhalet af 6 gutter fra den lokale cykelklub. De kommer i flok, ræser forbi Ann, og trækker ind foran hende. I kender dem som sagt, ens cykeltøj, solbriller og røde bikes. De er uovervindelige på cykelstien......tror de.

Som skrevet, Ann bliver overhalet af tornadoen, og de trækker ind lige foran hende. Gutterne ligger nu på linie, har en god rytme og skiftes til at tage føringer. Lige pludselig opdager de at Ann ligger på hjul.

Forvirring.

Psst´hvor længe har hun ligget der? spørger de to bagerste?

Gradvist sætter de farten op, mere og mere målbeviste,- de har jo erfaringen, udstyret og 21 gear.

Ann gør ikke så meget, hun ligger bare på hjul.

"er hun der stadig?" De kigger og træder i pedalerne...Ann snakker med Birger.

Kort fortalt, de fik aldrig smidt hende af, uanset hvad de forsøgt, holdt hun hjul, og det var en flok frustrerede ryttere, der endelig fik taget afsked med hende, da hun måtte dreje af for at komme hjem.

Den historie tænker jeg tit på, når jeg bliver nakket af de der kvinder, og det hjælper lidt, men ikke nok. Min selvtillid kan ikke holde til det.

Nå nok om det. Jeg kom lidt senere ned til Skæring strand, og her lavede jeg lidt optagelser af en surfer.

1. Jeg sidder inde i bilen noget af tiden

2. Benytter taget af bilen som støtte ved zoom

3. I skal ikke lægge noget særligt i musikken, det var bare hvad jeg lige havde på min pc

4. Jeg skal arbejde lidt mere med min teknik.

Men sådan blev resultatet altså.