![]() |
||||||||||||||||||
skrevet den:28-08-2007 Skod vind.I dag havde jeg glædet mig til at komme på vandet. Rent faktisk var det således at jeg ved snilde og list, fik overtalt fruen til, at vi ved et famile-arrangement i aftes/nat i nordvestjylland, skulle springe natmaden over og køre hjem, således at vi havde hele dagen hjemme.......hun gik med til dette, til trods for at det var hendes familie og har ikke brokket sig endnu,- så jeg frygter at det bliver rasende dyrt. Sikkert noget med omlægning af haven, eller nye møbler i stuen eller den slags......piv. Uanset hvad, vi kørte hjem i løbet af natten, og vi var hjemme/til køjs kl. 04. Denne oplysning blot for at anskueliggøre at min noget slappe indsats i dag, kan have årsager hidrørende til aftenens overspisning og manglende 12 timers dvale i køjen. Som det fremgår på forum, aftale vi at mødes alle sammen kl. 12 ved Åkrogen. Vel nede hvor der var en stemningsfyldt forventning, ikke mindst i glæde over de høje temp., riggede vi til. Rent faktisk var det således at den lokale nordmand havde lukket luften ud af Igloen hjemme, smidt sneskoene og fundet ned til vandet,- samme nordmand bliver mobbet grundigt og tit pga. sin evne til at fryse, dette er især sjovt fordi han er barnefødt oppe hos Mammutterne omkring den russiske grænse, og altså er vant til temp. på -20 grader og mere. I øvrigt kan vi iagttage at en anden normand har samme uheldige karaktertræk......................besynderligt, måske det er en national svaghed? I så fald skal vi bare lægge landskampe om vinteren, så er vi sikre på at vinde, for lige så snart de stakkes nordmænd kommer ud i kulden lægger de sig på ryggen og skal have benene op. Minder lidt om de der geder der stivner ved pludselige lyde....:-) Nå I to gutter, I ved hvem jeg mener,- det er kærligt ment!! Men tilbage til dagens traumatiske og behandlingskrævende oplevelser. Mens vi hyggede os med at mobbe de to nordmænd, kunne vi jo iagttage at vinden var meget on/off. Jeg valgte at rigge min 9,2 og sætte en 70 cm finne på døren (Apollo) Vel færdig med tilrigningen og endda iklædt min kitebøssedragt, kunne
jeg med sveden løbende ned i øjnene konstatere, at den udsendt winddummy
ikke var i planing med sin 11´er........ Noget ud fik vi lidt vind, min makker på en *161, 70 cm finne og et sejl på 10,7 kom i planing, og rent faktisk kom jeg med det noget mindre sejl ca. samtidig i planing. Det er svært at udlede noget ud af dette, men umiddelbart planer Døren op før end FF....men igen, vinden var noget ustabil. Godt i planing skal jeg jo selvfølgelig forsøge at komme i den bagerste fodstrop, og det kan jeg godt hilse at sige,- det er noget af en udfordring, for stroppen sidder meget, meget langt tilbage, og det føles ikke ligefrem naturligt at komme i den, men det bliver vel en vane på et tidspunkt. Bæstet planede fint, kunne gå god højde, sløre osv....faktisk holdt jeg planingen ganske længe, også når vinden aftog. Var nu omkring 1 km fra land og ville jibe....det lykkedes så ikke, men jeg havde nok heller ikke fart nok på. Vendt og sejlede ind mod land.....og så......eller ja, jeg kom i planing lige så snart at jeg havde vendt, kom også i fodstropper og jeg skal love for at der kom tryk på sejlet. Egentlig gik det ok, men jeg kunne se, at der kom vind...altså rigtig vind....lidt længere fremme. Og så ramte den mig,- jeg kæmpede et stykke tid, prøvede at skære op i vinden, men var vildt overpowered....næsen på Døren forsøgte flere gange at lette til månen, men jeg havde heldigvis sat bomme lidt ned, og dette betød at jeg kunne tvinge næsen ned hver gang.....men efterhånden kunne jeg simpelthen ikke tumle den, og måtte hugge ud af trapez og fodstropper. Kæmpede med grejet hele vejen ind,- rent faktisk var det nu så tiltaget, at jeg skulle skubbe med forreste hånd hele vejen for sikre at jeg ikke blev fejet af. Jeg kom ind, men var færdig i armene. Heldigvis syntes også de andre at det var sygt derude, og flere havde oplevet det samme, så det var ikke udelukkende fordi jeg var et fjols,- trods alt. Jeg kom ikke mere ud i dag, men alligevel blev jeg lidt klogere på Døren. Tror at jeg vil overveje om jeg skal få lavet fodstropper der sidder lidt længere inde på boardet? evt. sejle med chikenstrap. Meget vind er nok heller ikke en force, men det har jeg jo heller ikke forventet. Mht. opplaningen, så er den ikke dårligere end de øvrige formulaboards her på bugten, tør dog heller ikke påstå at den er bedre. Jeg har stadig ikke prøvet boardet i de konditioner jeg egentlig har anskaffet det til, nemlig fra omkring 4 m/s Endelig burde jeg jo nok have spændt min HyperX og en 7,8 for her i eftermiddag, men jeg var for sløv. |
||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007