skrevet den
07-02-2012
Størrelse betyder noget....
I hvert tilfælde på surffronten.
Nu er vi jo heldige, at her på bensens.dk, har vi et
ualmindeligt aktivt og velfungerende forum.
Der er mange sjove tråde, og faktisk er vi her på
siden,ofte først med nyheder, ikke mindst takket være de meget aktive
brugere. Stort, stort tak herfor.
Tror også, at vi har det mest nørdede windsurf-forum
overhovedet, og mange sjove betragtninger ser dagens lys.
Lige øjeblikket er der en tråd omkring nyt board, og
forslag til valg af et nyt.
Borebissen aka Mikael, gør sig nogen overvejelser, og der
kommer gode svar.
Et af dem, har faktisk fået mig til at tænke
lidt.....(det kan ske)
"The man" har postet følgende:
Hej Michael.
I økonomiens verden tales der af og til om en "law of deminishing returns".
Det kan temmelig frit kan oversættes til noget i retning af, at hvis man
fortsætter i en bestemt (succesfuld) retning efter at et vist niveau af
performance er nået, vil man (underligt nok!) på et tidspunkt løbe ind i
problemer med faldende effektivitet.
Nogle af os sejler med fornøjelse stort (85 cm bredt) slalomboard med en
7.8'er (Paul, Henrik, Bensen ...), men det er nok ingen hemmelighed, at de
fleste sejlere mener, at det store slalomboard føles endnu mere harmonisk
med en 8½'er. Yngve ekviperer altid sin store slæde med en 8.4'er, og du har
jo også selv berømmet kombinationen af din store JP bestykket med en Racing
8.6'er. Man kan sagtens sejle samme board med en 9.0'er (det gør Mikkel og
Nye-Peter), og mange af os sætter ofte et endnu større sejl på boardet
(Paul, Henrik, Bensen, Anders & Ego sætter et ofte 9.2 - 9.5 kvm. sejl på).
Det er min klare fornemmelse, når det drejer sig om at bevæbne det store
slalomboard med sejl, begynder "loven om faldende udbytte ved
mer-investeringen" sætter ind et sted mellem 8.6'eren og 9.5'eren. Med
8.6'eren giver trimmet stort sig selv; der er oftest ikke de store problemer
med placering af stropper, mastebase, bomhøjde etc., ja selv smertensbarnet
(finnen) er det forholdsvis let at skyde sig ind på. Fart og lethed er meget
bedre end med en 9.5'er, og selv når det gælder tidlig opplaning er der ikke
ret meget at hente ved at gå en sejlstørrelse op: 8.6'eren er lettere at
pumpe, og boardet ligger lidt højere på vandet p.g.a. riggens lethed.
Sidste år sejlede jeg 9.3'er på mit store slalomboard, og det var sådan set
OK. Men I Guder hvor var det en kamp at få trimmet udstyret ind. Hver anden
gang på vandet var det sådan set OK, men bedst som jeg mente, at NU var den
der, indfandt ubalancen sig igen. Det føles, som om sejl på den anden side
af 9 kvm. lige er den tand mere tekniske at afstemme med boardet, at der
skal ganske lidt til for at ødelægge den gode stemning (lidt græs, lidt
stødende vind, krydsende bølgeretninger etc.). Og så er det nok heller ikke
noget tilfælde, at det mest er sejlads med de store sejl, der gi'r bryderier
m.h.t. finnestørrelser ...
Ovenstående øvelse er affødt af, at det virker som om du pønser på at
investere i en 10'er til dit store slalomboard. Hvis det er din agt, er
tanken vel, at en 10'er vil gi' dig mulighed for at komme endnu tidligere i
gang end med din 9.5'er?
Ja, man skal aldrig sige aldrig - men der tror jeg simpelthen at "law of
deminishing returns" sætter ind med så stor styrke, at udbyttet desværre let
kan gå hen at blive negativt. Og det bli'r jo kun forstærket af, at du har
valgt et "stort" slalomboard, der er 3 cm smallere end dem, de fleste af vi
andre sejlere på. Jeg kan se, at JP's store 2012-slalomboard har vokset sig
NÆSTEN lige så bredt som de fleste andre - men måske var det netop den
manglende bredde i forbindelse med behovet for at kunne følge med Dunkerbeck
i let luft, der fik Albeau til at "flygte" til RRD og deres slalomboards "i
fuld størrelse"?
Venlig hilsen
Peter
Det jeg især har hæftet mig ved, at påstanden om, at der
er en slags max-str på vores store slalomboards.
Og med det, mener jeg altså, er de få cm forskel i
bredden ( 80 til 85 cm) virkelig så afgørende, for succes med sejl over
9 m2?
Tja, og tjo.
Mine personlige erfaringer med slalomboards og sejl over
9 m2 bekræfter faktisk påstanden.
Men der er også undtagelser.
Jeg har som bekendt en Hyper X 130 på 80 cm bredde. Den
har jeg mange gange sejlet med min 9,2, og langt de fleste gange med stor
eller rimelig succes.
Har selvfølgelig arbejdet med trimmet, men det har ikke
på noget tidspunkt være rocket science. Bare noget mastfod og lidt bomhøjde,
så kørte det.
Samme 9,2 på min Isonic 144, var noget mere udfordrende,
men fik til sidst et ganske fint setup.
Min F2 på 82 cm bred og 144 liter,- det var en
udfordring.
Det drillede helt vildt, og faktisk blev det aldrig
rigtig godt. Arbejdede med meget med trimmet, og stadig min 9,2 som største
klud.
Fik det simpelthen aldrig til at spille 100%, og som
Peter M skriver, så tror man, NU, er den der, og så næste gang så driller
det lige så meget som før.
Havde nogle fine ture med min 7,8 på samme board, og
påstanden om, at det er meget lettere med de mindre sejl, tja den holder
nok.
Med mindre det er fordi, at de vejer mindre, er
lettere at tumle, og man derfor har kræfter til at korrigere for evt unoder?
Som jeg har skrevet, er jeg ikke ubetinget tilfreds med
min JP slalom. Syntes ikke rigtig at jeg har fundet trimmet til den.
Og, så er det jo at Peter M kommer med en analyse, der
bestemt kunne forklare hvorfor det driller.
Har min 9,2 til Jp og faktisk har jeg også en spritny
9,5, idet man ikke længere kan få 9,2.
Bliver nu lidt betænkelig om 9,5 vil give mig endnu
større udfordringer på boardet. Det kan kun tiden vise,- men jeg har nu
muligvis en forklaring på de store frustrationer jeg har haft med boardet.
Jeg har i hvert tilfælde fået noget at tænke over.
Tak til brugere på forum, I kommer med mange gode
analyser.