|
skrevet den:28-08-2007
Stort board, lille finne og mindre sejl....
Lyder det mystisk? Ok, her er forklaringen. I dag ved Åkrogen var der
mystik fralandsvind, den svingede mellem 5-10 og var vildt ustabil.
Jeg havde ikke meget lyst til at tage ud med et stort sejl og blive mega
overpowered. Faktisk kan jeg fortælle at jeg hellere sejler underpowered
end det modsatte. Jeg er en 100% tøsedreng.
Fru Frandsen stod for skud, for min Techno skal jo byttes med noget hyper
noget.
Jeg startede med at sætte en 44cm finne på damen og så ellers rigge mit
Gaastra Nitro 2 str 8,3. Til den har jeg en autoriseret mast.
Jeg har aldrig rigget sejlet før, men har fået at vide at det skal stå på
mål. Ok, det blev det rigget efter, men hold da helt kæft hvor var det
fladt. Jeg huskede godt nok Nitroér som flade, men det her stak da alt.
Checkede nedhal og udhal, alt var rigtigt. Hmm,- det så meget sært ud, men
det var den rigtige mast, i det rigtige sejl med de rigtige mål,- så det
måtte jo lige prøves.
Vinden var vildt ustabil, men i pustene kunne jeg ikke rigtigt komme
afsted, jeg trådte simpelthen bagenden væk pga den lille finne. Forsøgte
forskellige løsninger på vandet,- flyttede trykpunkt i sejlet frem,- satte
bommen ned osv...det duttede ikke.
Ok ind igen, denne gang kom min Debo( den der I ved ikke er min, men
ejeren har stadig glemt at jeg har den,- har du ikke Leif?) på 62 cm. Det
hjalp ganske overbevisende,- men stadig kunne jeg ikke pumpe brættet op,
det reagerede bare ikke på mine anstrengelser. Jeg ved at jeg ville kunne
pumpe det op under normale omstændigheder, men i dag,---nix. Jeg
tilskriver det at sejlet var så fladt og derved ikke kunne genere nok
power?
Jeg havde til trods for det nogen udemærkede ture i fuldplaning, og når
der rigtig kom vind, så var sejlet faktisk rigtigt godt at sejle med, ikke
nogen tendens til unoder, bare sætte sig lidt tungere i trapezen og så
sejle igennem. Det var faktisk en god oplevelse. Lige så umuligt sejlet er
til at komme i gang,- lige så herligt er det i de store pust.
Jeg kan fortælle at det IKKE er sidste gang at det setup forsøges. Det jeg
vil ændre er nok- at jeg vil sejle med mere negativt udhal, og rykke
mastefoden lidt mere agterover. Er der nogen af de kære læsere der har en
god trimfidus for Gaastra Nitro 2 så hører jeg det meget gerne.
I øvrigt skal jeg have gjort venstre fodstrop tilbage lidt mindre, jeg kan
kun svært komme ud.
Alt i alt, var det faktisk en udmærket dag idag,- fik sejlet lidt, og
følte faktisk at jeg havde styr over begivenhederne.
Lavede ingen styrt, men selv om jeg syntes at jeg sejlede stærkt har jeg
kun logget 35,7 km/t,- ved ikke lige hvorfor.
På et tidpunkt derude, i pustene hvor jeg ikke kunne komme i planing,
forsøgte jeg at hugge i trapezen, falde dybt af for vinden, forreste fod i
stroppen, og så eller bare hænge. Det er en meget udsat position, lig på
kanten til en slynger, men jeg blev enig med mig selv om,- at det måtte
forsøges, og i øvrigt havde jeg så meget kontrol, at jeg forventede at jeg
kunne rede situationen hvis der skulle komme et pust.
Så, stort board, lille ( det blev så til lidt mindre) finne og lille
sejl,- er slet ikke så dumt i de forhold. Og ved I hvad? De andre kan sgu
bare grine,- det vigtigste er vel at man selv syntes at det er sjovt,- og
det var tilfældet i dag.
|