skrevet den 19-05-2010

Super dag.

 

 

 

 

Ovenpå nedturen i går, så skal man jo huske på at der også findes gode dage.

Sådan en havde jeg heldigvis i dag.

 

Har i øjeblikket et par fridage, og disse kan jo passende benyttes på havet. Enten som kiteaspirant, eller som windsurfer.

Det sidste har været tilfældet de seneste dage, og vindmeldingen for i morgen tilskriver ikke ligefrem kiteambitioner, så hvis det bliver til noget, så er det nok formulaen . Tror dog ikke helt på det, for det ser noget fesent ud.

 

Allerede fra morgenstunden i dag virkede det som om der var vind, og efterhånden som solen fik magt, kom der mere vind.

 

Holdt lidt øje med Sletterhagemåleren, og den øffede ret konstant om 8-9 ms fra NV.

 

Smed en besked på forum, og tøffede til Åkrogen.

 

Da jeg kom ned var jeg eneste mand på stedet. Og bugten skreg bare efter at blive surfet på. Der var på det tidspunkt en del vind, faktisk ret meget, og set i lyset af, at jeg surfede alene, og faktisk blot ville have en bette tur, blev der rigget 7,8 og F2.

 

Lige som jeg var færdig, kom den forfrosne nordmand. Hurtig vekslen af observationer og så ud. Lige inden jeg gik ud, kom der to andre, der bestemt ikke mente at jeg ville kunne plane, og i øvrigt var livet for kort til at bøvle med måske planing. Den holdning vender vi lige tilbage til, men kan allerede nu sige at jeg er uenig.

 

Kom langt om længe på vandet, og indrømmet, der var ikke den samme vind som da jeg riggede til.  Første dag i våddragt, dog 5mm samt kasket og 2 liter vand ombord.

Og det var varmt, stegende. Sidste gange jeg har den dragt på i forårssæsonen. Den er næsten mere varm end min noprentørdragt.

Måtte et godt stykke ud for at finde nok vind, men jeg kom sgu i planing, og havde en helt fin tur. De næste timer gik med at være i planing, ud af planing, osv....hele tiden arbejdede jeg med rig og board.

Nu var søen jo, rigtig, rigtig god, næsten ingen bølger, og de få steder hvor det var tilfældet, var det absolut til  at finde en god vej gennem.

 

Ind et par gange for en puster, og lige hilse på fotograf Per Gabel der var dukket op.

På et tidspunkt var vinden droppet en del, så jeg valgte at skifte finne.

 

Foto: Per Gabel

 

 

Fik bøvlet min store 52 cm finne på. Den er "stor, stiv og voldsom" (Glem det piger,- jeg snakker om finnen)

 

Ved at det ikke er den rigtige til boardet, der er for meget "drag", men gad ikke rigge om.

 

Fortsatte et par timer mere med det setup, og kom i planing igen, dog var der den konstante hyletone når jeg rundede 40 km/t,- på den anden side, så er det jo helt hyggeligt at  høre på.

 

Der kom mere vind på et tidspunkt, men jeg var nu så træt at jeg hele tiden var lige på krampegrænsen. Hver gang jeg pumpede fik jeg krampe i musklerne på oversiden af underarmen, og det er ikke super godt når man windsurfer.

 

Kom endelig ind igen, og fuldstændig ødelagt.

 

Alle mine depoter er helt tømte, og jeg er ikke tørstig, men fuldstændig sukkerkold, så det ender med at jeg vader ned til kiosken og køber en Cola med sukker. Nok den første i 15 år, men den var tiltrængt.

 

Fik til sidst rigget af, i  øvrigt i selskab med de to gutter der ikke mente at det var ulejligheden værd at gå på vandet. Og heller ikke kom det i dag.

 

Tja, det er jo et valg man træffer. jeg valgte at gå på vandet,  med de udfordringer det nu gav i forhold til underpowered ind i mellem. Men, jeg har haft en super god dag, hvor jeg til trods for manglende sejlstr og dum finne, rundede 41,8 km/t og fik sejlet omkring 20 km.

 

Nu sidder jeg her, og aner ikke hvordan jeg skal få løftet min laptop op på bordet igen. Så træt er jeg.

 

 

Men. Sgu da nærmet lykkelig.