skrevet den 02-04-2010

 

Super surf i dag.

 

 

 

Som jeg meldte ud tidligere i dag (se fætterartiklen) så havde vi sat hinanden stævne kl 13 i Ebt i dag.

Vi var Fisken, cykelhandleren og undertegnede,- og Lilleman stødte også til.

 

Forsidebillede fortæller jo sin tydelige historie omkring en meget kold dag, og i øvrigt også regnfuld. Inden jeg tog afsted, checkede jeg lige DMI og især deres nedbørsradar. Kunne se at et regnvejr fra Esbjerg til Silkeborg var på vej, samt at det trak i NØ retning, hvilket på jævnt jysk ville sige, at vi kunne forvente en ordentlig gang vand.

Ganske rigtigt,  mens jeg var på vej i bilen, så begyndte det at øsregne, og billedet er taget i bilen på vej. Som de skarpe har set, kører jeg kun 2000 omdr, men det skyldes at jeg ved at Policen er på stikkerne her i påsken og jeg har en trailer på slæb, samt at jeg skal spare på mine klip i kortet.

 

Vel ude på spottet var de andre allerede kommet. Indledningsvis blev der rigget 7,8 , men efterhånden som der kom opklaring , blev det klart at vinden droppede og at der måtte andre sejlstrørrelse til. Jeg riggede min 9,2 og blev forundret over at det store hul i sejlet jeg forventede, ikke var så stort som husket. Det sad i øvrigt heller ikke hvor jeg huskede det, og måske haster det ikke helt så meget med at få det udskiftet? (se billede)

 

Det var med ambivalente følelser jeg riggede min 9,2. For det første foretrækker jeg jo at sejle med mindre sejl,- omvendt er større sejl jo udtryk for at det ikke blæser så meget, samt at der formodentlig ikke er så stor sø.

Som jeg også var inde på i sidste artikel, så frygtede jeg jo også at komme ud på min F2 og et stort sejl, idet tingene ikke rigtigt havde spillet for mig sidst jeg forsøgte, samt jeg ikke havde nogen erfaringsbank at trække på.

Her i formiddag, har jeg brugt en time på at tilpasse en Select 54 finne til min finneboks, og det var jo heldigt nok, set i lyset af, at jeg netop kom ud på det store grej i dag.

 

Nu kan jeg jo godt afsløre, at jeg er noget skeptisk omkring netop denne finne, idet jeg finder (ha ha) netop denne finne meget hård,- men noget skulle jo forsøges , idet jeg ikke er ret begejstret for den medfølgende finne.

 

Jeg stod i dag så med følgende udfordring:

Rigge et 9,2 sejl til.

Sejle på et f2 board der tidligere har udvist en absolut skepsis i forhold til at underkaste sig netop dette sejl.

Afprøve en helt ny finne, som jeg aldrig har prøvet før

Sejle i springende vind med et rodet bølgemønster.

Tilpasse bomhøjde, mastefodsplacering, linelængde og udhal.

 

Jeps, set i lyset af min tidligere eskapader gennem årene, var der jo basis for at ødelægge, smadre, chashe og sabotere en  masse, herunder den lille forfinede mandekrop.

 

 

Sådan gik det bare ikke.

 

Kan godt afsløre at jeg faktisk havde en rigtig, rigtig god dag i dag.

 

 

Fik ikke sejlet ret langt (9,3 km) eller ret hurtigt (33,1 km/t) men, men,- fik efterhånden tunet tingene ind mod noget brugbart.

 

Har lige i øjeblikket en opfattelse af, at 9,2 og måske ligefrem større, godt kan benyttes på min fætter (F2) og at skiftet til en anden finne bestemt ikke har gjort tingene dårligere.

Jeg havde lidt udfordringer mht mastefodsplacering, og linelængder, men fandt et rimeligt kompromis mellem komfort og nødvendighed.

Nu skal vi jo lige hele tiden holde for øje, at jeg ikke har sejlet i næsten 8 måneder, hvilket betyder at jeg skal genopdage en masse ting.

 

Med hensyn til finnen, så er det både og. Den gav markant bedre greb i vandet, bedre højde, og måske også lidt på opplaningen. Til gengæld syntes jeg at der var en del drag. Dvs at jeg godt nok kom i planing, men ikke hurtigt, og det var ind i mellem tungt at stå med. Alt sammen et tydeligt signal om, at finnen nok ikke er den helt rigtige.

 

Igen i dag, lavede jeg utrolig mange fejl, stod og snorksov ind i mellem. Et par eks. Ville lige justere udhalet,- plask ned i sejlet.

Ville lige orientere mig,- plask ned i sejlet

Vinden skraldede,- plask ned i sejlet

Vende,- plask ned i sejlet

 

Osv osv osv.

 

Smed nok sejlet i vandet 10 gange i dag,- og helt unødvendigt. Det pisser mig helt vildt af. Især fordi mine pindarme pines til det yderste hver gang jeg skal hive det op igen.

 

Men efterhånden syntes jeg da, at jeg fik lidt fornuft ud at mit setup, og havde da nogen helt udmærkede ture.

Røg i vandet pga spinn out flere gange, men det gjorde de andre også, så det tæller vel ikke. Fucking tang.

 

Gik ind da jeg var 80%brugt. Det var der flere årsager til. Dels vil jeg helst ikke ødelægge noget, dels var jeg faktisk træt efter alle de gange jeg har snorestartet, dels skal jeg passe på hvor længe jeg udsætter min skrøbelige fysik for unødige belastninger.

 

Sagt på en anden måde. Mit knæ.

 

Her kommer første og eneste ynk.

 

Mit højre knæ, er nu helt ødelagt, og rent faktisk skal jeg have hele indmaden udskiftet. Det har jeg fravalgt.

Det vil aldrig blive bedre, og jeg må leve med det.

Det betyder i praksis, at jeg nogen dage kan sejle langt, og andre dage ikke.

Det betyder at bølger er noget skidt

Bet betyder at jeg ind i mellem slet ikke kan surfe

Det betyder at jeg har en motorik som en gravid chimpanse

Det betyder at jeg må holde pauser, fordi jeg overanstrenger det

Det betyder at jeg, også på gode dage,  må stoppe tidligt.

 

Sådan er det bare, og jeg må acceptere det. Det er så også årsagen til at jeg meget sjældent kan sejle ret langt, og må derfor bare nye de få km jeg kan få.

 

Ikke noget medynk her, blot en info nu vi er startet på en ny sæson.

 

 

Men en dag som i dag, det var helt konge.

 

Lidt billeder.

 

Rs Slalom 9,2.

Står lige på mål. Et konge sejl

Rs Slalom med lap

Tja hullet var hverken lige så stort, eller for den sags skyld, placeret hvor jeg huskede det.

Den fede redaktør

 

Dog 10 kg lettere. En kombination af forhøjet blodtryk, kolesterol, hovedpine og utidigt slid på kroppen, tilsat en ikke ubetydelig mængde mobning fra fruen og BetteOrken, har medført at jeg har smidt 10 kg.

 

Det har hjulpet på opplaningen også :-)

 

 

6,3 m/s = planingsvind.

 

Godt at vide at  jeg kan plane med fætteren og 9,2 i den vindstyrke.