Home Bensen Artikler Diverse Albert

Superblasten

Nu har jeg skudt det første board lidt ind, efter Ø Grand Prixét i Århus var jeg lidt på vandet med dette board.

Som nævnt sidst har jeg flyttet fodstropperne bagude, et hul ind, og et frem. Dette har givet en noget bedre stilling på brættet, mindre spinnout og højere fart. Sjovt nok har det været nødvendigt at trimme ganske meget på trapezlinerne. Jeg kan ikke helt regne ud hvorfor, og det irriterer mig ganske grusomt. Jeg har dog et problem med at jeg står for meget under sejlet,- hænger for langt ud,- en mere opret stilling ville være at foretrække. Tror at jeg vil hæve bommen lidt næste gang, samtidig har jeg en beklagelig mani med at læne mig ca 45 grader agterover når jeg står i trapez,- simpelhen for at undgå at styrte. Jeg har sjovt nok ikke lavet nogen slyngstyrt,- hvorfor kan jeg heller ikke helt forstå.....hm. Det skulle vel aldrig have noget at gøre med nedhal??

Selve fodstropindstillingen var som sædvanligt bøvlet, jeg kan simpelthen ikke forså hvorfor det skal være så kombliceret at stramme lidt snore over mine deforme gorillatæer.
Egentlig troede jeg oprindelig, at man bare kunne indstille dem efter fusserne når man var på land,- så ville det passe til havs.
Så simpelt er det bare ikke, hvorfor ved jeg ikke, men jeg bøvler altid med dem.
Er der nogen der har nogen tricks?

Men som sagt, jeg fik lidt mere fart i skuden,- endte med 39.7km/t og det er faktisk lige så hurtigt som jeg har sejlet på mit formulaboard, men det skal nok tages med lidt forbehold, idet min GPS har været lidt svingende i fartmålinger. Tror nok at det skyldes at opholdet under vesten ( og maven)Den (altså Gpsén) er nu rykket ud i det fri, og farten er steget.

Lige et billede at Blasten

Som det fremgår er den noget buttet, kort og bred ( ligesom mig)

Jeg tror at den er hurtig,- jeg er dog ikke overbevist om at vi skal indlede længrevarende forhold,- jeg syntes ikke at den er særlig hurtig til at plane op.

I går sejlede jeg sammen med en god master. Han sejlede op et F2 SX140 med en 61 finne, Gaastra Nitro 5,- 9,8 jeg havde spændt en 60 finne på Blasten og sejlede med V8 9,8. Umiddelbart planede vi lige hurtigt/langsomt op,- måske med en lille fordel til mig. Dette skyldes formodentlig en forskel i kampvægt....til min fordel,- samt omkring 5 liter mere i volumen.
Sammenlignet med formulaboardsene der var overalt var vi slet ikke i nærheden af deres opplaning. Til trods for kraftig pumpning fra min side,- var jeg kun i planing noget af tiden,- i modsætning til formula. Især mit gamle techno formula planer simpelthen op som en drøm.
Det er jo ikke et meterboard,- og afrundede kanter gør det til en slags freerace freeformula,- og kombineret med en fornuftig finne,- kunne den slags board absolut også være en mulighed.

23.5.05

Der kommer lige et par billeder, som sædvanlig taget at den fremragende fotograf Ole Tang

 










 

 


27.05.05

 

Sidst op

dateret 19-12-2007