Surferhistorier………

(har været bragt på Surfersinfo, red)

Tja, så er tiden vist kommet til at der må tages fat på det område.

Allerførst kan det uden den mindste tvivl fastslåes at lystfiskere og der Freiherr von Münchhausen er en flok fantasiforladte amatører.

Næ,- skal man have rigtige løgnehistorier, ja så skal man luske ned til stranden en dag, hvor Voldborg i anfald af medlidenhed med surfere har lovet blæsevejr,--- dette uden at han har kunnet opfylde forudsigelsen ( måske meteorologer er lige så gode til at digte vejrmeldinger, som surfere er til at brygge historier??) Her på stranden vil man opleve en flok dybt frustrerede skrapsakker kredse rundt,- skrabe i sandet,- ringe til vejrmeldingen,-bande og i det hele taget opføre sig på en måde,- der øjeblikkeligt havde medført udvisning af Friheden i Århus.

Når ligesom livets hårde og ubarmhjertige virkelighed siver ind hos de utilfredse surfere,-- ja, så samles de i grupper og langsomt begynder beretningerne.

Der findes to grupperinger indenfor fortælling af surferhistorier:

Fortælleren, typisk en ældre erfaren skrapsak, har hurtigt gennemskuet sit forventningsfulde publikum,- de er alle yngre, i hvert tilfælde erfaringsmæssigt,-- måske er han så heldig at der er nybegyndere imellem,- er det tilfældet ,- ja så kan han slappe af, og overgive sig til minderne medens det forventningsfulde publikum sidder spændt ventende,- nærmest som små hundehvalpe der venter på den sidste bid kage.

Den anden gruppering,- og den farligste: En flok skrapsakker har fundet sammen og da ingen ønsker at blive overgået af andre bliver historierne ganske gode,--- faren er bare stor og kan være ualmindelig svær at undgå:…………Hvis historierne bliver så fantasifulde, at en anden skrapsak begynder at grine,- og derved stiller spørgsmål ved det berettede…..uha større tab af anseelse kan ikke forekomme. Det svarer ifølge det overfor undertegnede oplyste nærmest til at miste borgmesterkæden i Farum…….. uha uha.

Kunsten er altså når man er i fortællehumør,- eller sagt på en anden måde,- ikke ønsker at blive overgået af andre,- at vælge den rigtige fortællestil,- altså enten den altvidende supererfarne verdensmand,- der nådigt nedværdiger sig til at øse af sit enorme lager at oplevelser til de forventningsfulde tilbedende begyndere, eller den farlig….. hurtigt forsøge at vurdere sammensætningen af publikum,- hvor skrappe er de forskellige skrapsakker egentlig,- hvor hårdt tør jeg lægge ud??

Heldigvis er jeg som ultimativ begynder ikke stillet over for så store beslutninger,- jeg ender altid som en logrende hundehvalp/ på den anden side,- jeg har jo mulighed for at fyre alle mine løgnehistorier af i dette forum . ( en skribents privilegier)

Kunsten som fortæller er ud over at kunne digte overbevisende, ikke mindst en præcis vurdering af publikum…….. og det er ind i mellem nok det sværeste.

Jeg har som tilhører haft fornøjelsen af mange og meget forskellige historier,- jeg må konstatere at fortællingerne er meget storslåede og fantasifulde. Egentlig kan man forundres over at man kan få sig selv til at fortælle sådan,- men når man tilbedes at 10 par øjne, og ikke mindst, at ingen tør modsige en erfaren skrapsak i forreven neopren og slidt trapezbælte, ja så bliver historierne ikke mindre fantasifulde:

Mine to favoritter er fortalt af en meget overbevisende skrapsak. Han var for mange år siden ude at surfe en vinter. Det var for resten den vinter hvor sejlrenderne frøs til og skibsfarten ikke kunne forsyne øerne i landet med aviser og præservativer. Da hans ry som skrapsak var nået helt til en lille færgeby på østjylland,- blev han kontaktet af den lokale overfartschef med anmodning om at forsyne den lille ø overfor med livsvigtig medicin ( kondomer) og B.T.

Således stillet over for en anmodning om nødhjælp til de nødlidende( pædagoger uden grænser) satte han sin surfer på 4m med bomuldssejlet og træbommen i vandet, pakkede en rygsæk og sled sig af sted over isen,- de steder hvor der ikke var is sejlede han tappert, og efter 7 timers hårdt slid nåede han den lille havn, hvor de lokale indbyggere modtog ham som en helt. Han havde frosset så meget på turen,- at han ikke kunne slippe bommen,- ligesom surferen var frosset fast på hans fusser. Derfor anbragte de taknemmelige øboer hele molevitten i en sauna…………. Skrapsakken sluttede denne tåregribende fortælling af med at oplyse at surferen ikke blev den samme efter opholdet i saunaen,- af samme grund blev han nødt til at bosætte sig på øen indtil det blev forår…. Der var vist også noget med en blondine med store …. Men det er selvfølgelig en anden historie.

Den anden historie går kort fortalt ud på, at han og ligesindede surfede om natten, og for ikke at sejle ind i hinanden havde de bundet Nefalygter på masterne …………….Vinden er nemlig særlig god om natten og man kan surfe meget bedre når man intet ser,--- af samme grund surfer han altid med lukkede øjne,- han surfer udelukkende på fornemmelsen af elementerne omkring sig. Denne historie er i øvrigt fortalt inden TV2 genudsendte Star Wars og historien om Jeddiridderne. Måske forfatteren til dette enestående epos har en fortid som windsurfer????

Jeg har tidligere været inde på områder hvor der burde tilbydes kurser eller anden form for undervisning til begyndere…… hermed endnu et område der mig bekendt er helt ubesat. Måske et emne til for daghøjskolerne????

Bensen.

Sidst op

dateret 19-12-2007