Bensens betragtninger: Surfmakkere.
Foranlediget af episoden på Ringkøbing Fjord hvor en tysk surfer havde lidt problemer,- er jeg kommet til at tænke på vigtigheden af at have en makker. Den ideelle makker kan kort beskrives som en person der er meget bedre end én selv,-- har en børnehavepædagogs tålmodighed, en masse udstyr han/hun gerne låner ud,- en stor kassevogn og masser af tid. En sådan person findes sikkert ikke,- jeg må f. eks nøjes med gutterne i KOPP ( Kend Os På Plasket) Uden af fornærme nogen kan jeg godt afsløre at det måske ikke er de nævnte egenskaber der gør sig gældende. På surfskolen hvor vi 3 første gang mødtes,- informerede instruktøren om det formålstjenlige i,- at have en makker. Jeg og Bob kom på talefod ( Albert havde eet eller andet kørende med en babe)( det gik i øvrigt hurtigt over) Som begynder er det selvsagt vigtigt at have en makker,- uden Bob og Albert var jeg sikkert stoppet for længst. Når man er flere er det lettere at komme af sted. I starten hvor man er usikker over stort set alt ( ikke fordi det har ændret sig synderligt) er det meget vigtigt at man er to om at lave de samme fejl…………DET har vi levet op til. Efterhånden som vi har gjort vores erfaringer,- har vi forsøgt at minimere fejltagelserne,---- dette har dog været en noget tvivlsom gevinst. Et eks. Den ene sætter mastefoden helt frem,--- den anden samme helt tilbage. Efter de obligatoriske styrt og skader er der summemøde og vi udveksler styrt. En anden og måske mere upåagtet egenskab ved en makker,- er muligheden for at diskutere finesser og problemer. OK ret beset er det mest problemer vi diskuterer. I øjeblikket er det store emne TRIM. En surfmakker er også ens fortrolige (udi surfing) jeg har gentagne gange forsøgt at forklare "overkommandoen" herhjemme vigtigheden af at kunne vandstarte………dette vinder dog ikke særligt gehør,- jeg har fornemmelsen af at man (fruen) mere er interesseret i hvornår jeg får stablet brænde eller andre uvigtige ting……….. bare fordi jeg lå på plænen omgivet af 37 unger fra nabolaget og forsøgte at lære vandstart. I KOPP benytter vi ofte Alberts hund som sparringspartner når virkelige alvorlige emner trænger sig på,----- Albert gør,---- vi andre kan jo ikke ringe til bæstet. I forholdet til surfmakkeren er der jo også en vis konkurrence,--- hvem er bedst,- hvem kan sejle hurtigst,- hvem har mest udstyr.. osv. Det sjove hos os,- er at det hele tiden veksler………øh,- det er godt nok langt tid siden det har vekslet til fordel for mig……..sommetider har man en super dag,- det hele kører som smurt,- man bliver fanget i trapezen og laver de fineste styrt,- altså rigtig hygger sig,- når man så vel gennembanket og sikkert med ødelagt udstyr kommer op på stranden,---- melder makkeren om den elendigste dag i år. Næste gang er det lige omvendt. En ting er dog sikkert….. det er aldrig perfekt. Det jeg savner hos mine makkere er noget kvalificeret rådgivning. Det er lige så dårlige som mig selv,---dette vil jeg understrege, afholder dem dog på ingen måde fra rådgivning. Somme tider kan man blive så tosset på dem,- især Bob…. I øvrigt mærkeligt at han overhovedet har taleret i forum,- han kan lave de særeste styrt. Bob er typen der ikke kan binde et snørebånd uden at ødelægge stolen han sidder på. Prøv at forstille jer Bob og jeg i færd med at rigge til,- det er noget at et cirkus,--- uanset hvor langt fra ham jeg har sat mig,- ender det altid med at hans sejl ligger over mit og han ikke kan finde sin nedhalspind,….. han foretrukne er et stoleben, vistnok resterne af et værdifuldt victoriansk toiletmøbel som hans moster havde arvet fra England. Jeg behøver ikke at fortsætte vel? Han låner derfor oftest min pind,- bøjlen fra en parabol. Og så roder han,---- Bob kan smide sit gear i min bil så det er umuligt at finde rat eller bagagerum. Jeg er af bitter erfaring begyndt at nægte at fortælle hvor bilnøglen er gemt,- for han kan aldrig huske hvor han derefter har lagt den……. Sidst lå den i mastefoden på hans board som han var ved at søsætte…. Tsk tsk. NU har jeg brokket mig,- men……. Når det gælder så kan man regne med dem,- jeg husker stadig hvor stor hjælp jeg modtog da jeg kom i havsnød i foråret, og det var egentlig derfor jeg startede denne betragtning. Vigtigheden af have en god makker. Så kan man godt glemme at han smider min bilnøgle væk. Næsten.
Bensen.
|