Tabuer i windsurfing: Smugle nyt grej hjem.

Har gennem min karriere som surfer ofte hørt om diverse problemer med at....lad os kalde det forny quiverpakken.

Egentlig kunne denne artikel med en vis ret have hørt under Tabuer, del 2 (konefaktor) men der er alligevel en meget væsentlig forskel.

Tabu: Man tør ikke offentligt tilkendegive at man ikke kan/tør/må købe nyt udstyr. (underforstået, konen må ikke opdage det)

Da det grundliggende ligger i alle windsurfere at vi skal have nyt grej, faktisk er den trang næsten, skriver næsten...lige så stærk som kvindernes trang til nye sko. Blot med den forskel, at vi rent faktisk benytter det, modsat kvinder der bare skal eje. :-)

Når det nu forholder sig således, og vi samtidig må konstatere at det i høj grad er omgivet af tabu, rent anbringelsesmæssigt på hjemmefronten, så kommer man ud for mange meget fantasifulde løsninger.

Som det skrives på forum, så er der den norske model.

Dvs at en surfer (fra Norge) køber udstyr,- dette må fruen blot ikke opdage, hvorfor det opstaldes hos en nabo el surfmakker i passende tid, under alle omstændigheder indtil det fremstår med passende patina.

En anden, og også meget benyttet løsning, er at man stopper de nye sejl i de gamle sejlposer,- rent faktisk er det derfor at man altid på salgsbørser kan læse at brugt sejl med ny sejlpose sælges. Denne løsning er vel selvforklarende, og meget benyttet.

Kan også bruges ved boards og master (og bliver det) check bare alle de annoncer med teksten "helt ny bag kan købes for.....") ja, hvorfor tror I?

Endelig er der den gode gamle, man tager den nye pose med på stranden, smider det hele i strandkanten i ½ time, ruller det lidt rundt i sandet, trækker det gennem et Hybenbed, og så er det klar til at komme hjem. Kan evt erstattes af 10minutter bundet efter bilen.

Mener jeg skrev en vejledning for et par år siden til Surfersinfo.

Men det der er tabu, det er jo faktisk sjovt, (for mig) det er ikke at man har nyt grej eller ej, nej det der er tabu, er frygten for at konen opdager at man har købt det.

Når min viv tilkendegiver at hun har noteret sig at jeg har anskaffet nyt, spørger hun, som kvinder jo altid gør " og hvad har du så givet for det?) Jeg trækker uden at blinke 50 % fra.

Det´ der bare til tider gør mig søvnløs er bare...når nu jeg for én gangs skyld opdager, at hun har købt noget nyt kluns, og jeg spørger til prisen....hvad nu hvis hun ikke nøjes med at trække 50% fra, hvad nu hvis hun trækker 80% fra. Har I tænkt på det? Og problemet er jo,- man kan sgu ikke spørge.

Men stadig. Det er for mange et tabu at man ikke kan tage sit nye udstyr med hjem,- det skal sluses indenfor i små omgang. Hvorfor dog gøre det til et tabu?

Det er da noget vi kender til alle,- Blot er det kun nordmænd der tør være ærlige omkring det.

Ned med det tabu. Faktisk foreslår jeg at vi står sammen overfor vores fruer. Næste gang du kommer hjem med et par nye sejl under overfrakken, bliver afhørt af overkommandoen...så svarer du sgu da bare: " nej hør nu her,- det er ham nordmanden, ja ham der surfer,- han tør ikke tage sine nye sejl med hjem for madammen, og så lovede jeg at opbevare dem for ham"!!

Endnu et tabu kommet frem i lyset.

Flere vi skal have under behandling?

Skulle jeg have kvindelige læsere, håber jeg ikke at søstersolidariteten overskygger jeres solidaritet med windsurferne? :-)