skrevet den
11-06-2011
Trawl?
Jeg var ude at sejle lidt i går. På min windsurfer. En JP
Slalom.
Mystisk oplevelse.
Egentlig skulle jeg have været til flere møder i går, men
de blev alle aflyst, og derfor havde jeg lige pludselig en hel dag foræret.
Indledte med at træne min nye hund "Eddie" der er en
Airedaleterrier, i bilkørsel. Det går ikke særlig godt, han bliver køresyg
med det samme. Dog lykkedes det at komme til Åkrogen hvor jeg traf Mikael
BigFin.
Han ville ud at sejle, og jeg kunne da godt se at det blæste helt fint fra
en vestlig retning.
På det tidspunkt anslået 8 ms.
Efter lidt snak frem og tilbage, blev jeg overbevist om, at jeg nok burde
tage ud at sejle idag.
Eddie havde også forsøgt at tømme Århusbugten for vand, ved at drikke
havvand, så noget tydede også på, at han var stemt for at komme hjem til
egen vandskål.
Ok, vi driblede hjem og ganske rigtigt brækkede hunden
sig lige da vi kom hjem. Heldigvis i indkørslen til naboen.
Fik samlet mit udstyr, tanket vand på hunden og min
Camelbag, og så afsted.
Vel nede opdager jeg efter tilrigning, at jeg har glemt mine støvler. Ingen
af låne af fra de øvrige. NÅ pyt, jeg kan jo også prøve at sejle med bare
tæer, skulle jo være en henrivende oplevelse påstås der. Noget lign som sex
uden kondom?
Fik startet mine gps, solbriller på, jeg var klar....NOT.
Glemt min trapez. Nu var der ingen vej tilbage, hjem
efter den. Ræsede på to hjul hjem, iført 5mm våddragt og aircon på fuld
skrue.
Tilbage igen, og endelig klar til at gå på vandet.
Egentlig ville jeg have prøvet min JP med en 7,8, og da
jeg var på stranden første gang var det en mulighed. Da jeg efter at have
hentet mit udstyr, eller i det mindste, det meste, konstaterede jeg at der
ikke længere var vind til det, hvorfor jeg riggede min 9,2.
I øvrigt monterede jeg min nye Selectfinne 53 cm. Det
skulle jo også blive spændende at prøve den.
Sidst jeg var ude (se evt video) havde jeg jo min 49 finne på, og jeg blev
enig om, at det kunne være interessant at forsøge med en 53 cm finne.
Nu skal vi jo huske på, at jeg kun har sejlet een gang
med mit board, og derfor ikke har helt styr på hvordan det bedst kommer
igang.
Kom ud, sejlede ned mod marinaen, hvor jeg forventede at
der ville så lidt luft, og håbede også at der bag ved, ind mod kitebeach
ville være lidt mere. Det er min erfaring at det tit står mere vind her.
Efter lidt tilpasninger, kom jeg hen til vinden, og ret
ubesværet i planing, havde en fin slalomtur blandt sejlbåde og kom op til
kitebeach (næsten) og så døde vinden.
Vendte og tøffede tilbage, lidt planing, ikke fuldt powered op, kunne holde
den ved at trække maven ind, kante boardet, stå som en chimpanse osv....det
kan godt nok plane langsomt det board. Omkring 20-22 km/t tror jeg.
Ikke mere vind herinde, gik derfor ud i bugten hvor jeg
håbede på mere. Fandt et par striber, men ikke meget.
Vendte og ville forsøge at gå ind under land ved
stranden, hvor der sommetider står vind. Kom også ind i bælter, men kunne
ikke få dyret i gang. Stoppede op mange, mange gang og fik tang af finnen.
Kom ind i vind, kæmpede i planing men kunne blot holde planing ren downvind,
og det hjælper jo ikke meget når man gerne vil ind.
Igen. Stoppe op, dreje, vride, bakke, bande, bakse,
hoppe, prutte....lige meget,- tangen ville ikke altid af.
Ved at være noget frustrerende,- måske der undslap en
enkelt ed eller to på den konto. Jeg beherskede mig, og tænkt på hvor
afbalanceret og modereret Fisken er i en sådan situation, her kunne jeg jo
lære noget.
Men kort og godt, jeg legede trawl en stor del af tiden.
Når jeg ikke var forsynet med denne herlige plante,
sejlede boardet helt godt, og kantede fint af sig selv syntes jeg. Jeg
tænker nu på finnen. Havde ikke indtryk af, at det gik særlig hurtigt, men
rundede alligevel 43 km/t hvilket jeg ikke lige havde regnet med.
Sidder måske med en lille fornemmelse af, at finnen har lidt drag, men set i
lyset af den meget tang, tør jeg ikke komme med nogen endelig konklusion.
Flere har bedt mig sammenligne min Isonic med min JP.
I forbindelse med tang på finnen, så er der ingen
forskel, det er lige romantisk.
I sejlads uden planing, og især når man skal gå højde, er
JP meget lettere at holde kørende, men man skal heller ikke bare slå hovedet
fra, for så dykker den også med næsen, blot ikke helt så meget.