|
Trimme ind.
I dag lørdag den 21 har jeg være ude at sejle med den
nævnte Bic Superblast. Der var S vind i starten noget svingende mellem 4-
7 senere tiltagende til 6- 9m/s.
I starten kunne jeg ikke plane, der var for lidt vind,-
formulagutterne på deres meterboards og 10,7 sejl havde enkelte ture, men
ikke overbevisende.
I løbet af eftermiddagen tiltog vinden til omkring 7m/s stødene til
omkring 9.
Jeg havde i dag monteret en formulafinne på 60cm på boardet, idet jeg
ville anvende en V8 str 9,8. I torsdags sejlede jeg med en 52cm finne og
samme sejl, uden at komme i planing, og da jeg nu havde en 60 og i øvrigt
også en 66 cm finne,- ja så skulle det lige prøves.
Indledningsvis havde jeg fodstropper helt ude og helt agter, mastefod i
midten. Kunne simpelthen ikke få skuden igang. Flyttede mastefoden tilbage
og kombineret med den lidt tiltagende vind, lykkedes det at plane for
første gang på dette board. Længere ude var der nogen store kasser, noget
jeg hader at sejle i med de store board,- men dette gjorde ikke så meget.
Mine bagerste fodstropper var for store så jeg kunne ikke slippe ud,
kostede et par vandture,- trapezlinerne skulle også justeres lidt.
Ind igen, jeg genmonterede agterste stopper lidt inde på boardet, rykket
et hul frem. Forreste blev siddende i yderste position, men dog vinklet
lidt ind mod midten. Samtidig blev stropperne gjort lidt mindre. Nu var
der ualmindelig meget tang i dag, og selv om man forsøgte at sejle udenom,
kunne det ikke helt undgås at man ramte en klump en gang imellem. Jeg
havde nogle voldsomme spinnouts, nogle med vandgange til følge. Jeg tror
ikke at jeg havde spinnout grundet forkert pres på agterste fod, men
udelukkende pga tang. OK:
Vinden tiltog og jeg blev ind i mellem klart overpowered,
nogen gange så voldsomt at jeg måtte ned og ligge i sejlet.
Havde også nogen probs med at holde brættet nede, umiddelbart er det svært
at gennemskue om det skyldes at finnen gav for meget løft, om der bare kom
vind under, eller om mastefoden var for langt tilbage.
Ind på stranden igen. Gav en cm mere nedhal, ud igen,- nu klart bedre, men
stadig en fornemmelse af at brættet blev løftet ud af vandet. Ind igen,-
mastefoden tilbage til midterpos. Det hjalp noget men stadig noget urolig
sejlads og overpowered til tider. Dog ikke skræmmende som det til tider
kan være på et formulaboard.
Efterhånden som jeg fik trimmet ind,- steg farten også, og jeg sluttede af
med 37.6 km/t hvilket må være ok første gang i forholdsvis urolig sø med
bølgehøjde på op til en meter.
Havde en noget tvivlsom stil på boardet, men der var jo
ganske god sø, så mon ikke det kommer,---tror dog at jeg står for meget
vinklet bagover,- skal mere vinkelret på boardet,- men det kommer.
Jeg er i hvert tilfælde ikke skræmt, og 9,8 virker tilsyneladende
udemærket på brættet,- det der bliver sjovt er jo også hvor langt ned jeg
kan gå. 7½ måske?
Håber på en tur i morgen. men lad os nu se.
/trimside
registreringer.
21.05.05 |