skrevet den
14-01-2009
Uden gummi
handsker
Så skete det også for mig, jeg prøvede for
første gang i år fornemmelsen af hvordan det føles uden gummi (handsker)
For hylen hvor er det lækkert.
Nu har vi hele vinteren haft mere eller
mindre (mest mere) tilsyrede underarme og måtte forkaste længerevarende
surfture, og så kommer det sådan en dag som i dag. Det var meget svært at
bevare pessimismen som P sagde, og det havde han da helt ret i.
Kom til det nye surfspot lige lidt over 12
og kunne iagttage blåt hav der glimtede i sol, en fornuftig vindstyrke på
anslået mellem 4 og 8 m/s...det var skrå fralandsvind.
tror I jeg var glad, motiveret, klar,- you
bet!!
Inden jeg spændte traileren på bilen,
brugte jeg lidt tid på at opspore en Starboard Formula 160 som jeg købte
flere måneder tilbage. Den kom ud af muleposen, kiggede lidt på
fodstropperne, og begyndte at indstille dem. Lykkedes at knække en skrue,
men fik den ud og en ny sat i. I forhold til andre har jeg tilsyneladende
meget brede fødder, så jeg skal altid omdekorere monteringen af fodstropper
når jeg overtager fra andre. Fandt en 7o cm Drake finne, som passede. Ved
samme lejlighed, nu jeg var kommet ind i det allerhelligste i garagen, fandt
jeg også en Vector 70 cm finne som jeg kun har prøvet een gang, en Debo 70
cm som jeg har lånt af sofasurfer, ikke den der 62 cm han har glemt, næ det
her er en helt anden som han også har glemt at jeg har lånt? (håber jeg)
Det er et årtusinde siden jeg sidst har
sejlet med et formulaboard, så jeg var faktisk meget spændt. Den der 160 har
jeg aldrig prøvet, så det var jo også lidt spændende.
Ned til Skæring, riggede min Rs Slalom 9,2
og formulaen. Det med fuldt overlæg, at jeg startede ud med det lille sejl.
Dels har jeg ikke sejlet med store sejl i meget lang tid. Dels er formen
ikke noget at snakke om. Endelig har jeg fra cykelhandleren hørt at han har
haft meget gode erfaringer med dette setup. De andre, dvs P, the man, samt
den forfrosne nordmand, sejlede med 10 til 10,7 .
Jeg var den først ude. Slæbte, hev, trak,
travede, og endelig kom jeg ud hvor min 70 cm finne kunne flyde.
Strandstartede, kom afsted,- hold da kæft hvor sidder den der bom da højt
oppe..prøvede af fornemme lidt hvad boardet ville,.....det ville plane ville
det. Jeg huggede i trapez, forreste fodstrop, faldt lidt af for
vinden....pumpe med baghånden...POP...jeg var i planing,- bagerste fod i
stroppen, helt uden problemer. Faktisk blev jeg så overrasket over hvor let
det gik, at jeg overvejede at prøve igen. På det her tidspunkt var der
masser af vind, og jeg planede afsted uden antydning af problemer
overhovedet. 1 km ude ville jeg vende, forsøgte en bomning, det gik rigtigt
godt, sejlet kom rundt uden problemer, eneste minus var sådan set at jeg nød
mig selv så meget at sejlet fejede mig ned. Det blev dog ikke til mere en en
hurtig dyppetur så var jeg oppe igen. Min easy uphaul i trapezkrogen og op
med sejlet.
Ind ad igen, samme teknik, forreste
fodstrop, trapez, pumpe lidt og POP jeg var i gang. Heller
ikke på den side var der problemer med at komme igang, og jeg sejlede fint
ind mod stranden i planing............BANG. Udhalet røg, hang bare fast helt
løst, men jeg kunne opretholde planingen og det gjorde jeg indtil jeg måtte
stige af pga det lavvandede område. Selve cleaten var rykket løs og gledet
ned af bommen mod bomenden. Det var ikke noget jeg kunne ordne til søs, så
jeg måtte gå den lange vej ind. Det tærer på kræfterne at løfte sejl og
board så langt. Vel inde kunne jeg Genmontere det hele. Så meget for en
standardmontering af leverandør.
#"§***
Jeg kunne konstatere, at jeg ikke havde
startet min GPS, så det fik jeg da gjort, og så ud igen. Gå og gå og gå, og
endelig kunne jeg stille mig op på boardet. Der var nu ikke nær så meget
vind, så jeg måtte ligesom de øvrige, meget langt ud for at finde lidt vind.
Fik dog et par ture.
Vis stort kort
Det var en meget træt hr. Bensen der kom ind på stranden.
Kunne godt mærke at det var meget længe siden jeg sidst har sejlet formula.
Til gengæld er jeg superglad, det hele virkede fint, kom i planing og
boardet opførte sig meget godmodigt.
Men, det var da ubetinget den bedste surftur i år indtil
nu. Uden gummi,- det "rykker"
Optog også lidt video af de andre, men det skal jeg lige
have klippet lidt til.
I øvrigt, er der nogen af jer der har erfaringer med brug
af stativ når i optager, samt, hvilket program vil I anbefale til
redigering? Bette video under videomenuen.
PS: jeg har en af de dage, hvor jeg ikke kan skrive uden
at ramme tangenterne forkert, håber I vil bære over med mig.