skrevet den:28-08-2007

Uha, en dom........øv.

Jeg var ved lægen i dag, kraftig opmuntret hertil af fruen, der truede med alverdens trængsler, hvorunder ophold i garagen var et af de mildere, der blev både nævnt svigermor og havepasning...så jeg gik den tunge gang ned til den rare mand med de kolde fingre.
Ovenpå en nat med meget begrænset søvn, og et lidt for stort forbrug af rødvin og opkvikkende Ipren, Pinex og Todolac var jeg godt klar over at der ikke var nogen vej uden om. Jeg skulle ned og have dommen. Og jeg kendte den sådan set godt på forhånd.

Doktor var en venlig mand, det tog ham under 2 min at stille diagnosen. Men ok, selv jeg kunne høre hvor det klikkede i knæet når jeg bøjede det. Han kunne lige sætte sin tommelfinger et bestemt sted der gjorde rasende ondt, manipulere ( den kliniske betegnelse for at vride alle led fra hinanden) mit knæ, og mærke at det sagde og gjorde underligt.
Kort og godt: Han kunne mærke at min menisk smuttede ud og gik i klemme, og for at det ikke skulle være løgn, så i begge sider. Hans tørre konklusion var, at jeg behøver ikke at pine dig mere, og i øvrigt lader du mig ikke undersøge ordentligt.
Næste skridt er nu en indkaldelse til en forundersøgelse, herefter formodentlig endnu en kikkert operation, lidt brodering i mine korsbånd, og så er min sæson røget...........
Sidste gang jeg lod dem rode med mit knæ, gik der næsten 6 måneder før det virkede nogenlunde ordentligt, og jeg har helt ærligt ikke stor lyst til at skulle det samme igennem endnu en gang. I øvrigt er det ikke mere en vist 5 år siden sidst, så det holder jo ikke længe af gangen.

Skal lige hilse og sige at humøret ikke er helt i top. Jeg vil nu overveje om jeg kan holde det gående til indtil efter sommer, og så måske indtil da kun surfe i helt fladt vand. Det er selvfølgelig afhængigt om jeg kan få en nogenlunde normal hverdag,- er det ikke tilfældet, tja så er der nok ingen vej uden om. Men skal lige hilse og sige at det er surt.

PIV.