Home     Bensen     Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den: det kan jeg ikke huske, men den har tidligere været vist på surfersinofo.

 

 Hvordan får I lov hos konen/kæresten??

Ja, ja jeg ved godt at overskriften kan misforståes,- hvis man ønsker…..

Nej,- hvordan gør I andre,-- hvilke undskyldninger har I fabrikeret for at få lov til at tage ud at surfe.??

Nu vil jeg ikke misforståes,- nej uha da, det er slet ikke et problem hjemme hos os,- slet ikke,- så jeg ved egentlig slet ikke hvorfor jeg bringer dette emne på bane? Altså……..

Min bedre halvdel har indimellem ytret noget om, at al min fritid går med at surfe,- hvis jeg ikke bare går rundt og mukker over vejret. Min kære kone har faktisk mere end antydet at der på hjemmefronten kunne være ting, der var mere vigtige end at jeg kom i havet. Læg lige mærke til sidste sætning,---- selv konen ved at jeg tilbringer den alt overvejende tid I havet.

Den slags ytringer vælger jeg selvfølgelig fuldstændig at overhøre,- ,hvad kan vel være vigtigere end at bensen kommer ud at surfe.

Stod det til fruen, ville jeg komme på kraftig nedtrapning,-- selv hun har dog erkendt,- at det vil medføre uoverskuelige konsekvenser,- hvis hun virkelig satte mig stolen for døren.

Nu har kvinder det jo med at servere deres synspunkter på en måde så vi stakkels mænd , straks blive opfyldt af dårlig samvittighed ( Jeg undskylder straks over for evt. kvindelig surfere der læser med)

Et lille eksempel: Lille Bensen ( det kalder hun mig) Jeg syntes at det er meget dejligt for dig, at du har kunne tilbringe hele din fridag med at surfe,- vi er alle glade på dine vegne,- og du skal slet ikke tænke på at din våddragt hænger til tørre ude på det ene badeværelse,- vi kan da bare brug det andet.

Lugten skal du slet ikke tænke på,- vi lufter bare ud hele næste uge,- så kan vi såmænd slet ikke lugte det mere……………….!!!!!!

At du ikke lige fik henter vores fælles datter i børnehave skal du slet ikke tænke på,- jeg var alligevel på vej hjem fra arbejde,- og det er jo altid rart at snakke med pædagogerne når de ringer,- også selvom du havde lovet at hente- Det skal du slet ikke tænke på,- du skulle jo surfe.

Ups……. Lille bensen slået af dårlig samvittighed ( ca 10 sek.) Ja,- det er jo så sjældent at vejret er til det. Jeg ville lige checke en enkelt manøvre, og så løb tiden!

Efter én af den slagt episoder, er det selvsagt lidt svært at overtale fruen til at passe hund og barn, bare fordi jeg skal ud at surfe.

Jeg har lejlighedsvis forsøgt en anden strategi:

Gøre hele huset rent

Hente og bade ungen

Undlade at sitte ved min pc om aftenen

Tørre hundens poter inden den lukkes ind i stuen

Lave aftenkaffe

Selv stryge mine skjorter.

Dette medfører selvfølgelig ( heldigvis) at vi kommer på talefod igen,- det medfører også visse følgevirkninger af positiv karakter. Når sådan den gode familieidyl er genoprettet,- ja så er det altså at det bliver mere og mere svært at finde undskyldninger for at komme af sted.

Især når fruen bekendtgør at vi er inviteret en tur ned til svigermor,- og at hun har meldt tilbage at vi ALL kommer.

Dette er selvfølgelig sammenfaldende med super vejr, og en løs aftale med gutterne fra KOPP.

Og så er det at jeg spørger jer:

HVAD F….. gør I,--- hvilke undskyldninger bruger I,- og hvad er jeres erfaringer.

Rent faktisk mener jeg at det er på tide, at et ansvarligt surfermagasin som Surfersinfo, tager fat på spørgsmålet!!!!!!!!

Det er et problem af gigantisk omfang,--- bare et problem ingen har turdet tage fat på før nu.

Det er typisk at det er en begynder der skal lægge ud,--- bare lad os tage skaldet???

 

Hermed en opfordring til at tage spørgsmålet op til grundige forhandlinger og udveklsinger af erfaringer.

Hvem har gode undskyldninger, og hvordan?

Hvad er ikke en god undskyldning,- og hvorfor?

Hvad gør vi for at undlade undskyldninger??

Ja, problemerne er tårnhøje,- men med en god og seriøs meningsudveksling, er jeg sikker på,-at vi vil være flere på vandet i løbet af næste forår.

Bensen

Og undskyld.

Sidst op

dateret 19-12-2007