skrevet den 09-02-2012

Vægten har betydning.

 

 

 

 

Altså, jeg ved godt at jeg vejer for meget, og at det har betydning for meget. Åndenød, overanstrengte knæ, ekstra stof i skjorten og kiler i våddragten. Men det var nu slet ikke det jeg sigtede til.

 

Snakkede i går aftes med en meget erfaren windsurfer,- der ud af det blå slyngede en påstand.

 

Jo tungere du er (+100 kg) jo mindre er området mellem planingsvind og owerpowered sejlads!!

 

Den skulle jeg lige have forklaret.

Han påstår/mener, at spændet mellem hvornår en voksen gut på +100 kg kan opnå planing med et givet sejl og til tidspunktet hvor han er direkte overpowered er mindre som "voksen" end som normalvægtig ( 80-85 kg)

 

Et eksempel.

 

Det blæser 7 m/s.

I det vindområde kan jeg sejle på en 130 liters slalom og 7,8 med lidt held.(på en god dag) Samme sejl kan jeg (teoretisk) sejle med indtil omkring 10 m/s.

 

En "voksen" sejler med samme board, skal bruge et 8,6 sejl men når langt hurtigere grænsen for comfort, og er måske owerpowered ved 9 m/s, måske før.

 

Er der nogen blandt læserne der kan bekræfte den teori?

 

 

 

Godt nok er jeg fed, men lige for tiden har jeg dog ikke ramt de 100 kg, til trods for ihærdigt arbejde herpå.

 

 

Så påstanden er altså. For de store drenge er comfortområdet betydeligt mindre med et givet sejl.??

 

Spørgsmålet er så om man skal korrigere herfor ved at have:

Større finne?

Bredere board?

Mere volumen?

 

Eller.

Man generelt bare vænner sig til det, og skifter sejl langt oftere end vi andre dødelige på pygmævægtskalen.

 

 

Hvis påstanden er korrekt, så skal vi jo til at revurdere anbefalinger til boards. Ved godt at de fleste producenter altid har et eller to boards, de anbefaler til tunge sejlere.

Faktisk har jeg jo selv et, nemlig min JP Slalom, der er lavet til den store franskmand.

 

Det indikerer jo lidt, at man skal vælge det store board, og så satse på de lidt mindre sejl.

 

Hvad er jeres erfaring?

 

Under alle omstændigheder en spændende teori, ved ikke om den holder?