|
skrevet den:28-08-2007
Valg af det rigtige udstyr?
Læste lige i min gæstebog, at det kunne være relevant at komme med lidt
gøen over valg af udstyr fra stadie o til den let øvede, eller stadie 2.
Det er faktisk rigtigt set,- her er et område der nærmest kan
karakteriseres som en gråzone. Jeg har kort berørt det i min artikel om
surfpushere og til dels i Surfnews her tidligere i året.
Jeg tror faktisk at valg af det første udstyr er dels afgørende for dit
valg som surfer,- hvad vil du, bølger, freestyle el race?, dernæst er det
formodentlig også lige så bestemmende om du vælger at fortsætte som
surfer. Det er så at sige den sociale arv omsat til surfverdenen. Vælger
du det udstyr der lige passer til dig, noget du kan udvikle dig på, ikke
for svært, men heller ikke alt for let,- ja så er chancen for at du bliver
hooked meget stor. Kommer du derimod til at købe noget der er besværligt,
tungt eller bare på et niveau du ikke magter,- ja så er chancen for at du
taber gnisten meget stor. Faktisk er perioden efter surf skolen helt
afgørende for den fortsatte karriere som surfer. En god og saglig
rådgivning på skolen kan være uhyre værdifuld,- har man ikke fået en
sådan, eller er den mangelfuld,- ja så kommer alle faldgruberne.
En af de farlige er jo klart, at man har for store forestillinger om
egne evner. Dvs. at man ikke har gjort sig klart, at windsurfing rent
faktisk er svært,- at det tager tid og stor tålmodighed. Hvis man tror at
man, efter at have overlevet Melodyboards på surfskolen,eller er blevet
bidragt den opfattelse, at man nu er klar til en synker på 60 liter
og the Middles på fuld hane, ja så får man sig en overraskelse, og chancen
for at man opgiver er jo overhængende. Jeg tror at for at man skal komme
godt videre, er det vigtigt at man dels er ærlig over for sig selv...hvor
god er jeg egentlig,-og ikke mindst,- hvad er det realistisk at jeg inden
for en overskuelig fremtid kan opnå. Bliver afstanden mellem forventning
og evner for stor,- ja så kommer man måske til at gabe over for meget, og
dermed skyder man sig i foden og bliver aldrig for alvor bidt af det,-
eller opgiver simpelthen.
Nogen lader sig besnære af smart grafik og løfter om let sejlads eller max
speed. Ja, men er det nu egentlig det man har brug for. Smart design er da
herrefedt, ingen tvivl om det,- men hvad nytter det, hvis den er sat på et
custom board af grafit og epoxy, og du smadrer det første gang bommen
kommer i intim kontakt med boardet. Det samme gælder max speed. Ja, fart
vil vi vel gerne,- men helt ærligt bør det vel ikke være et parameter når
man ikke er i trapez eller fodstropper. Fart er lige som så meget, et
spørgsmål om erfaring med tingene. Måske kommer man meget hurtigere i gang
med fodstropper og trapez hvis tingene måske ikke går helt så hurtigt?
Handler man privat som førstegangs køber, tror jeg at det er vigtigt at
man har overvejet ovennævnte, samt undersøgt det materiale man har tænkt
sig,- her tænker jeg på at indhente relevant info omkring produkterne.
Nettet er jo genialt hertil.
Så står du i den situation at du skal til at have dit eget udstyr,- ja
så overvej nøje hvad du vil benytte det til,- hvad er dine evner pt,- og
hvad er realistisk at opnå indenfor en overskuelig fremtid.
Min erfaring er, at det trods alt er de færrest der kommer i trapez og
fodstropper den første sæson,- her gælder der mere om at blive dus med
boardet og det at være til søs på en "sørfer" |