skrevet den:28-08-2007

Var på vandet, endelig

Ja, som overskriften ligesom indikerer, var den fede webmaster selv på vandet i dag,- dvs at jeg rent faktisk kan skrive lidt om hvordan det er, og ikke hvordan jeg forestiller mig det,- eller husker det. Nix, efter 30 dages tvungen afholdenhed lykkedes det endelig,- og hvilken succes. Som I kan se på webcameraet, sidder jeg med et tørret grin, og uglet hår,- helt fantastisk.

Dagen startede ellers ikke helt godt, jeg havde en løs aftale med min makker om at vi skulle snakke sammen,- I ved ligesom jeg forklarede i går. Han ringede også som aftalt, imidlertid måtte jeg  melde afbud til formiddagens aftale, var blevet indkaldt til et møde, og kunne ikke melde afbud. Senere da jeg kom tilbage, kunne han desværre ikke. Jeg sad nu og blev deprimeret over 5-6 plusgrader og en vind på anslået 4 m/s her hvor jeg bor. Lidt peptalk fra makkerens side, og jeg blev enig med mig selv om, at jeg vist var nødt til, i det mindste at køre derned. Lastede traileren og kørte. Bilen viste 6 grader og solen skinnede. Helt ærligt, det kunne næste ikke bliver bedre på denne årstid. Kom derned, og shit...ingen vind...kiggede og kiggede og blev faktisk enig med mig selv om, at det var en så flot dag, at bare oplevelsen af at tøffe lidt rundt var besværet værd. I øvrigt kom der også enkelte pust, der kunne indikere at der længere ude måske var vind.
Riggede min 10,6 til, flyttede mastefoden 2mm frem,- som I måske husker fra sidst ( min nærdødsoplevelse) havde jeg rykket lidt på den, men uheldigt resultat til følge. Satte 70 cm finnen på, og stod og kiggede lidt på Fru Frandsen.
Hvis I lover ikke at sige det til nogen kom jeg lige til.......at rykke bagerste fodstropper et hul ind. Og hvorfor nu det?

Jo, fordi jeg ville have en fuldstændig rolig og kontrolleret  sejlads, hvor det hele skulle være ubesværet og let, samt ikke tage nogen risiko i forhold til at ryge bagover eller stikke bagerste fod i vandet i forsøg på at ramme bagerste fodstrop. Jeg ved godt at det er i modstrid med al god latin,- det gør man bare ikke, det virker ikke, og du kan ikke presse en 70 cm finne når du ikke har stroppen helt ude og bagerst. Ved I hvad? Jeg er bedøvende ligeglad,- det skal bare være let og sjovt, og i forhold som i dag med minimal vind,- og alene på bugen,- who cares,- og hvis det gør det lettere eller tryggere for mig,- jammen så må det jo være rigtigt for mig ikke? Uanset argumenterne,- så smuttede stropperne altså ind på boardet og jeg riggede migselv færdig. Dvs på med kitebøssedragten, vest og tapez, huen som jeg ikke må vise mig med, steder hvor jeg kan møde bekendte af fruen, samt endelig mine luffer m hul i håndfladen og hærget til ukendelighed af min grådige saks. Jeg var klar.

Ud på vandet,- der var ikke meget vind,- sejlede vel 1 km ud fra kysten ( fralandsvind) og herefter parallelt med kysten,- først op forbi Egå Marine, fordi jeg erfaringsmæssigt ved at der tit ligger lidt vind deroppe,- tøffede lige så stille afsted,- tænkte primært på hvordan luffen lå på bommen,- således at der på intet tidspunkt var neopren mellem bommen og min hånd....vel forbi marinaen, kom der rent faktisk lidt vind, og jeg havde en herlig planetur ind i bugten i minimal planevind,- måske 5 m/s med 6 m/s til at få mig i gang. Jeg var noget forsigtig med at pumpe, idet jeg har erfaring med at det typisk giver syre i underarmene når man sejler m vanter. Som nævnt med nogen snilde og holden vejret, lykkedes det at få en fornuftig tur indad. Vendte og det var min plan at gå ud i bugten på stb halse, der af een eller anden grund altid er min dårlige side. Kom dog i planing også her og planede tilbage forbi marinaen,- gik så i stå og stod faktisk lige så stille og futtede ind mod kysten på et kryds ( det der hedder slogging, på engelsk) lige pludselig kom der et godt pust, og jeg var afsted igen for en tid,- væk var alle tanker om at vinde lidt højde indad, sat overstyr af 1 minuts planetur hvor jeg faldt voldsomt af for vinden. Rent faktisk kom jeg til at tænke på, at lige netop den situation har jeg været i så mange gange,- har måske kæmpet for at vinde højde i 2o min,- så kommer der et lille pust og man er villig til at sætte det indvundne overstyr for 2 min planing. Det svarer jo til at man hele dagen har glædet sig til at se Barcelona mod Real Madrid i TV,- endelig begynder kampen og efter et stykke tid siger fruen " nu går jeg altså i seng,---kommer du snart.......?" Hov, fornemmede jeg noget her,--vi er  nok mange der lader fodbold være fodbold for de der 17 sekunders nærkontakt........der er akkurat det samme med højde kontra planing....gad vide om kvinder tænker på samme måde??? ( hov kan I overhovedet følge min tankegang)

Havde en rigtig god tur ud i bugten, bølgerne på ca 30cm, fuldstændig problemfri sejlads,- kunne hænge lige så stille i krogen og slappe af i hænderne,- der var lidt mere vind herude, måske 7 m/s og det gid fint. Jeg havde ingen trang til at sejle stærkt, bare nyde at jeg planede og at vejret var så fantastisk, frøs overhovedet ikke, og nød at jeg for en gangs skyld slet ingen problemer havde. Jeg må dog indrømme at jeg stoppede op ganske kortvarigt og justerede min trapezliner på stb halse,- de kom 1 cm agterover og det hjalp ganske meget. Solen stod lavt og havet var rigtigt dybblå, det var simpelthen så flot og rart, dette sammenholdt med de 30 dage hvor jeg ikke har sejlet, gav mig et sådant kick, og selv om jeg måske ikke kommer ud mere i år, jammen så kan jeg sagtens leve med dagens oplevelse. Håber dog selvfølgelig at jeg kommer afsted snart. Men hvor var det dog rart med en god oplevelse, og det var let og behageligt, selv om det var fralandsvind og kun 6grader varmt. Sådanne dage er fantastiske, og I der måske har stoppet for i år, skulle måske genoverveje det,- jeg kan kun anbefale sejlads under sådanne forhold.

Og hvordan gik det så i øvrigt med en 70 cm finne og et stort sejl?

Det var let og sjovt, ----behøver jeg sige mere?