Yes, så lykkedes det endeligt

Bensen kom på vandet.
Og det var rigtigt, rigtigt lækkert, smukt, dejligt og i det hele taget en forløsning af format. Jeg sidder nu og er lykkelig og træt og øm. Meget, meget øm, øm i armene, øm i skulderen og smadret i mit dårlige knæ, krampe i højre lægmuskel osv. Men stadig,- hu ha da, det var godt.
Dagen var i det hele taget rigtig god. Vi startede her i Århus med at have tåge og næsten ingen vind. Vi havde aftalt at vi skulle mødes kl.10 på Åkrogen, og det gjorde vi. Den første time var der ingen vind, men langsomt, i takt med at solen fik mere og mere magt kom der også en smule mere vind.
Vi tre gutter, Bob, P og jeg riggede til P havde resterne af sit hundesejl, Bob riggede sit sprit nye Gun Mega X str 10,9 racesejl ud, og jeg riggede et nyt V8 str 10,6 årgang 05 til.
Allerførst ( det er Bob på forsiden) hold da helt kæft hvor Bobs sejl stod flot, det der er særligt ved dette sejl, er at det ikke skal have nedhal i samme grad som f. eks Rs sejlene. Jeg riggede mit V8 lige på målene, har jo ikke sejlet med det før, strammede et par sejlpinde, hoppede i bøssedragten og så ud på vandet. Vi futtede alle rundt derude forskellige steder for at finde lidt vindstriber.

Egentlig havde vi ingen forventninger om at komme i planing, men bare det at være ude,- vel at mærke UDEN handsker, kunne mærke bommen rigtigt og ikke være bange for at syre til i underarmene,- jammen kan I ikke se det for jer,- herligt, herligt.
Vinden var som vanligt v-lig, så vi gik ud i bugten for at finde lidt mere vind. Det viste sig at der faktisk lå mest inde under land, så vi tøffede rundt inde under land, dog uden at komme i planing. Nu er det jo sådan i min lille Bensenverden, at vinden altid er bedre et andet sted end lige netop der hvor jeg befinder mig. Jeg forsøgte derfor at undersøge vinden lidt nærmere Århus havn. Og langsomt kom der mere og mere vind. Rent faktisk kom der helt sikkert planingsvind,- jeg fik et par korte halvhjertede ture, hvor det ikke rigtigt blev til noget. Jeg vil tro at vi havde vindstriber hist og her på omkring 6m/s men kortvarige, så det gjalt om at komme igang på dem.
Dette kunne jeg ikke rigtig få til at spille. Jeg kunne nok mærke at der var træk i sejlet, også at Fru Frandsen sådan set var klar, men den fede var åbenbart ikke.
hver gang jeg kom ind i et vindpust,- faldt af for vinden, mærkede trækket i sejlet,- umhm- dette føles rigtigt,,,,nu må jeg afsted.....pumpede lidt, gik agterover på boardet, pumpede, nu er den der næsten-----gispede og pumpede,,,,,NU hugger jeg i trapezen......forbier og alt arbejdet var spild.....sur røv. Dette nummer lavede jeg måske 10 gange,---altså ramte forbi trapezkrogen,---utroligt, jeg har vel hugget i trapezkrog en million gange, og alligevel kunne jeg ikke ramme i dag. Jeg kan godt fortælle jer at det på sigt ikke er så rasende grinagtigt. Helt seriøst skyldes det formodentlig at jeg er blevet så tyk, at jeg ikke kan se krogen når jeg skal i traezlinerne,- dette er desværre helt sandt, og skyldes at jeg i øjeblikket er kontormus og slet ikke får den daglige motion jeg normalt får.
Det der med de ekstra kilo, viste sig også to gange. Jeg stod og kigge efter vind,- var noget uopmærksom, stod henne ved masten, og lige pludselig var jeg på vej ned i dybet,- simplethen fordi den fede stod for længe og trykkede næsen under vand. Men ikke nok med det, når jeg så konstaterer at jeg er ved at omdanne FF til en synkende ubåd,- ja så står jeg sgu med åben mund og venter på at ulykkerne kommer,- og det koster jo en tur i baljen.

Jeg plumpede i 3 gange i dag, alle pga mangel på koncentration og manglende form. Ærgeligt men sandt.
Men alligevel var det en god dag, for jeg havde nogen fantastiske planeture ud i bugten, og nede ved havnen var der rent faktisk omkring 8 m/s vil jeg tro. Min ene halse gik rigtigt fint, men den anden----puha, det drillede simpelthen sådan. Og det er mærkeligt, for der var ikke nogen sø af betydning,- alligevel kunne jeg slet ikke få ro over tingene,- set hele ruskede og føltes mærkeligt og slet ikke i trim. Ind kom jeg dog, og sidder nu med ømme muskler og et saligt grin,- for det var simpelthen super, intet mindre.
I øvrigt viste det sig, at vi alle tre havde problemer med samme halse,- mærkeligt, og vi havde alle den samme fornemmelse af uro i riggen.

Sejlede 1½ time,- 8,4km og havde en topfart på beskedne 34,4 km/t, men alligevel. Det er sgu noget at det bedste der overhovedet er sket i år.n

Sidst op

dateret 19-12-2007